Artikel top billede

Tegning: Lene Sekjær.

Nyt ODF og OOXML-søslag under opsejling

Dokumentformat-krigen mellem ODF og OOXML vil bare ikke dø, selvom der med tiden er kommet nye teknologier til.

Læs også:
Ekspertudvalg dumper både ODF og OOXML

Få overblikket over balladen om ODF og OOXML

Den langvarige dokumentformat-krig mellem ODF og OOXML får ny ammunition i de kommende måneder, når IT- og Telestyrelsen skal i gang med at anbefale en, begge eller ingen af de to standarder.
 
De foreløbige overvejelser vil blive luftet i forbindelse med en standard-konference i midten af september, mens høringssvarene drypper ind til styrelsens embedsmænd.
 
Ifølge planen vil styrelsen stå klar med en ny anbefaling i starten af oktober.
 
"Vi skal vurdere modenheden af de to dokumentformater, og så er det i sidste ende videnskabsministeren, der skal træffe valget om dokumentformaterne i den offentlige sektor," forklarer specialkonsulent Martin Jensen Buch fra IT- og Telestyrelsen.
 
Modenheden bliver vurderet på fem punkter, som det blev vedtaget i januar 2010, hvor det såkaldte Ekspertudvalg var sat på opgaven med at granske og vurdere de to omstridte formater.
 
Ekspertudvalget har flere gange haft dokumentformaterne til vurdering, og hver gang har begge formater fået tommelfingeren nedad på grund af manglende modenhed.
 
Ingen nye formater i hatten
Siden foråret er vurderingen af formaterne blevet frataget ekspertgruppen og i stedet overdraget til embedsmænd i IT- og Telestyrelsen.
 
Styrelsen kommer til at vurdere de to dokumentformater i skyggen af cloud computing, der er dukket op på it-himlen siden 2007, hvor de første kampe om dokumentformaterne blev udkæmpet.
 
Men den nye internetbaserede teknologi vil ikke føre til, at der bliver inddraget nye formater i vurderingen af fremtidens åbne dokumentformat i Danmark.
 
"I vurderingen vil vi kun kigge på ODF og OOXML, og vi vil altså ikke hive nogle nye formater opad hatten," lyder det fra Martin Jensen Buch.
 
Valget af de to dokumentformater er blot ét blandt syv åbne standarder i det offentlige Danmark, hvoraf de seks andre for længst er faldet på plads.

It-giganternes kamp

Bag kulisserne i valget mellem ODF og OOXML står der it-giganter i begge lejre og trækker i trådene.

OOXML er udviklet af Microsoft, der sammen med sine partnere naturligvis anbefaler dette format. 

ODF bliver derimod tilrådet af it-selskaber som Oracle og IBM, der begge har konkurrenter til Microsofts Office-pakke i henholdsvis OpenOffice og Lotus Symphony.

Den heftige krig mellem it-giganterne over et dokumentformat skyldes, at det enkelte format fungerer bedst i den rette kontorpakke, som igen kører bedst i den rette infrastruktur.

Det betyder eksempelvis, at ODF-formatet spiller bedst sammen med it-produkter fra Oracle og IBM, mens OOXML trives bedst i et Microsoft-miljø.

Så krigen handler langtfra kun om kontorsoftware, men bunder derimod i hele den bagvedliggende infrastruktur og medfølgende produkter i milliardklassen fra it-selskaber som IBM, Oracle og Microsoft.

Læs også:
Ekspertudvalg dumper både ODF og OOXML

Få overblikket over balladen om ODF og OOXML




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere