Artikel top billede

Nokias nye Nokia 701 understøtter NFC ligesom to andre nye modeller.

Nokia storsatser på NFC i sine nye smartphones

Nu ser det ud til, at Nokia for alvor satser på NFC-teknologien. Tre nye smartphones er udstyret med det.

Der har længe været snak om det i mobiltelefoner. Men vi har ikke set meget til det.
 
NFC - Near Field Communication.
 
Teknologien, der fungerer ved, at to enheder ­- eksempelvis mobiltelefoner - holdes tæt op mod i hinanden, og på den måde skaber de automatisk forbindelse til hinanden.
 
Nu ser det dog ud til, at verdens største mobilproducent, Nokia, mener det alvorligt, når selskabet har sagt, at det vil satse på teknologien.
 
Onsdag præsenterede Nokia på et pressemøde i Hong Kong tre nye smartphones, som alle havde NFC indbygget.
 
Den nye teknologi giver mulighed for at gøre flere funktioner på en smartphone mere enkelte.
 
Eksempelvis demonstrerede vice president Heikki Koivu fra Nokia, hvordan du blot ved at berøre din smartphone med et headset kunne forbinde et headset til mobilen via Bluetooth.
 
Et andet eksempel var at holde to smartphones op mod hinanden, hvorefter et valgt foto på den ene telefon automatisk blev overført til den anden. Det skete under en demonstration af Nokias kommende platform Symbian Belle, der er den anden opdatering af Symbian^3.
 
Danske teleselskaber satser på NFC
Tidligere i år annoncerede de danske teleselskaber, at de etablerer et fælles samarbejde, hvor de vil gøre mobiltelefonen til din digitale tegnebog med hjælp fra NFC-teknologien.
 
Teleselskaberne vil tilbyde udbydere af betalingskort, rabatkort og lignende at leje plads på SIM-kortet.
 
Et eksempel kunne være, at du får skudt et nøglekort ind på dit SIM-kort, når du bestiller et hotelværelse. På den måde kan du bruge telefonen i stedet for et nøglekort, når du er på et hotel.
 
Du holder telefonen over til låsen på din værelsesdør og låser den op.
 
Det kan du læse mere om her.

Allerede i dag er der enkelte smartphones på markedet med NFC-teknologi, deriblandt Nokias C7 samt Googles Nexus S.

De tre nye Nokia-modeller med NFC forventes på markedet inden oktober.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere