Artikel top billede

Derfor er cloud computing endelig på vej til Europa

USA har længe ført an med at udvikle og bruge cloud computing, mens Europa har lurepasset. Det er ved at ændre sig.

Læs også:
Cloud computing: Sådan fungerer det

Her er de mest hypede cloud-teknologier

Nye it-tendenser og -teknologier har det med at blive født i USA for så først nogen tid senere at nå til vores del af verden. 

Cloud computing er ingen undtagelse. 

Gartner-analytiker Gregor Petri peger på, at cloud computing-udviklingen hidtil primært har fundet sted i USA.

Når man ser på infrastructure-as-a-service (IaaS), er det på den anden side af Atlanterhavet, at man har haft mest fart på både med hensyn til leverandører og brugere.

"Men i løbet af det seneste år har der været nogle opmuntrende tegn på, at public cloud IaaS også er ved at fange interessen hos både brugere, leverandører, regeringer og pressen i Europa," skriver Gartner-analytiker Gregor Petri i et blogindlæg.

"Brugerne stiller flere spørgsmål og påbegynder piloter og projekter; lokale leverandører bringer deres første eller endda andet tilbud på markedet; regeringer undersøger mulighederne, og EU har endda udtalt, at Europa ikke bare skal være 'cloud-venligt', men 'cloud-aktivt.'"

Europa stadig fragmenteret

Gregor Petri peger dog samtidig på, at det europæiske marked adskiller sig fra det amerikanske ved at være delt op i individuelle lande-markeder.

"Og selvom mange forbrugere anvender globale løsninger som Twitter og Facebook hele tiden, forventer jeg ikke, at det europæiske cloud IaaS-marked vil blive ekstremt ensartet i den nærmeste fremtid."

"Ikke kun fordi regulativer stadig forhindrer dette, men også fordi lokale kulturer, vaner og selv sådan noget som arbejdsforhold er ganske forskellige i forskellige dele af Europa."
Positive tegn i Danmark
Gartner-analytikerens indlæg bakkes op af nogle af de seneste begivenheder her i landet.

Mens Odense Kommune tidligere i år fik afslag fra Datatilsynet om at benytte Googles cloud-baserede Apps-kontorpakke, bliver der nu med regeringens fællesoffentlige digitaliseringsstrategi lagt op til, at loven skal ændres.

Dermed kan det allerede i 2012 være lovligt, at Odense Kommune og andre cloud-hungrende offentlige myndigheder anvender cloud computing fra datacentre uden for landets grænser.

På EU-niveau er Neelie Kroes, som er kommissær for it og tele, i gang med at få klarlagt, hvor data, der rykkes op i skyen, befinder sig rent fysisk.

"Cloud computing er mere end blot en teknisk udfordring. Ved at placere vores personlige data på fjern-servere, risikerer vi at miste kontrollen med data. Det kræver adskillige tiltag, fordi retten til beskyttelse af personlige data er en fundamental rettighed i EU," har hun tidligere udtalt.

IDC har tidligere vurderet, at europæiske virksomheder i 2015 vil købe cloud-baserede tjenester for 8,2 milliarder dollars, godt 42 milliarder kroner.

Sidste år blev der blot brugt 560 millioner dollars i Europa på cloud-services.

Læs også:
Cloud computing: Sådan fungerer det

Her er de mest hypede cloud-teknologier




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere