Artikel top billede

HP dropper TouchPad - milliarder ud med badevandet

Blot 49 dage efter lanceringen dropper HP sin iPad-rival, TouchPad. Det dyrt indkøbte styresystem WebOS kan snart følge efter.

HP trækker stikket ud på iPad-rivalen TouchPad, som selskabet ellers havde spået en stor fremtid.

Det sker blot 49 dage efter lanceringen af iPad-rivalen TouchPad og blot et år efter HP betalte 6,5 milliarder kroner for softwareselskabet Palm, der stod bag styresystemet WebOS. Det kan du læse mere om her.

Trods milliardinvesteringen har hverken Palm eller HP været i stand til at udvikle WebOS-baserede produkter, som kunderne har været villige til at købe i stor stil.

HP vil nu i løbet af de kommende måneder lukke ned for TouchPad-forretningen, men håber stadig at kunne tjene penge på WebOS-softwaren på en eller anden måde.

Licens eller noget

HP-direktør Leo Apotheker siger, at HP vil kigge på alle tænkelige muligheder for at få nogle af de mange penge hjem, som selskabet betalte for styresystemet med købet af Palm for et år siden.

"Vi vil kigge på alle tænkelige forretningsmodeller - lige fra en licensmodel til alle andre modeller," siger han.

Beslutningen kommer samtidig med, at HP har besluttet at trække sig helt eller delvist ud af pc-markedet

Med beslutningen om at dreje væk fra WebOS trækker HP sig fra markedet for smartphones og tablet-computere, hvor det ellers var håbet, at den WebOS-baserede TouchPad-computer kunne udfordre Apples succesrige iPad.

Ruste til fremtiden

"Det handler om at ruste HP til fremtiden. HP står på et kritisk sted, og disse forandringer er fundamentale, hvis vi skal sikre den succes, som vi alle ønsker - både aktionærer, investorer og kunder," lyder det fra HP-chef Leo Apotheker.

Ifølge Wall Street Journal har den amerikanske forhandler Best Buy kun solgt 10 procent af de TouchPad-tablets, som kæden har fået leveret af HP.

"Enheden har ikke nået de internationale milepæle og finansielle mål, som vi havde forventet. HP vil fortsat udforske måder at optimere værdien af WebOS-softwaren på," lyder det i en meddelelse fra selskabet.

Læs også:

Derfor vil HP af med Microsoft og satse på nyt OS.

Din HP-computer skal have et helt nyt styresystem.

Her er dommen over HP's iPad-rival: Touchpad.

HP's våben mod iPad: Ny tablet til erhvervsfolk.

HP afslutter Palm-opkøb og har store planer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere