Nemt og gratis: Del dine fotos online

Lad dine fotos få nyt liv og slip dem løs af harddiskens jerngreb. Vi viser vej til tre smarte webtjenester, som gratis og nemt lader dig dele billeder med venner og familie.

1. Nemt og gratis: Del dine fotos online

Sommerferien er forbi, og du har sikkert taget flere hundrede fotos, og hvorfor skal de lege gemmeleg på din harddisk eller hukommelseskort til evig tid?

Hvorfor ikke dele dem med venner og familie online?

Der findes rigtig mange udmærkede og gratis webtjenester, der giver dine billeder mulighed for at blive set af andre.

Vi har valgt tre ud, der udmærker sig ved muligheden for at kunne begrænse adgangen til dine digitale fotos, så du ikke nødvendigvis deler dem med hele verden, men kun en begrænset gruppe af venner og familiemedlemmer.

Vi har set nærmere på Flickr, Picasa og Dropbox, der alle som udgangspunkt er gratis. De har dog mulighed for ved betaling at give brugeren ekstra funktioner eller øget lagerplads til de digitale minder.

2. Flickr

Fotodelingstjenesten Flickr har eksisteret i adskillige år og indeholder millioner af billeder, men der er også plads til dine. 

Der findes flere forskellige måder at uploade dine fotos. Du kan sende direkte fra din mobil, i en e-mail eller helt traditionelt via browseren. 

Flickr har også en widget, der kan installeres på din computer, som gør det nemmere at få dine fotos online. De skal bare trækkes over i programmet fra eksempelvis en fotomappe på din harddisk. 

Når billederne er uploadet til Flickr, kan de blandt andet bruges til deling på Facebook eller på blogs. 

Flickr er gratis, men det er muligt at købe en såkaldt pro-konto, der giver flere muligheder for at jonglere rundt med dine fotos online. Normalt er det kun muligt at uploade 300 megabyte fotos om måneden, men med en pro-konto til omkring 125 kroner kan du uploade ubegrænset. 

Med Flickr er det muligt at oprette mapper og kategorisere dine fotos, og du kan vælge fotos ud, som du ikke vil dele med andre end venner og familie. 

Du kan prøve Flickr gratis her.

3. Picasa

Googles fotodelingstjeneste hedder Picasa, og den er parat til danse kinddans med din Google-konto, hvis du allerede har sådan en. 

Der er forskellige metoder til at få dine billeder online. Du kan eksempelvis sende dem via din mobil eller du kan uploade dem via browseren eller programmet Picasa, som kan installeres på din pc. 

Det smarte ved programmet Picasa er, at det kan bruges til småredigering af dine fotos, før de sendes online. Du kan også få programmet til at beskære billeder, så de ikke fylder så meget og bliver mere web-venlige. 

Online har du også mulighed for at redigere i dine billeder, og det sker med programmet Picnik. 

Du får med Picasa en gigabyte gratis lagerplads i et webalbum, men du kan udvide kapaciteten, hvis du hiver dankortet frem. Det koster cirka 25 kroner om året for 20 gigabyte lagerplads, mens du må slippe omkring 250 kroner for 200 gigabyte. 

Dine billeder kan sorteres i mapper, og du kan vælge, om de skal være offentligt tilgængelige eller kun for folk, der kender linket. Det kan sendes, når du har oprettet din mappe. 

Du kan prøve Picasa gratis her.

4. Dropbox

Mens Flickr og Picasa er renskurede fotodelingstjenester, er Dropbox derimod tænkt som en synkroniseringstjeneste. 

Kort fortalt skal du downloade Dropbox-programmet til din pc, og herefter får du en Dropbox mappe, og alt, som du flytter over i den mappe, bliver helt automatisk synkroniseret med din online Dropbox-konto. 

Fjerner du filer fra mappen, forsvinder de også online. Et ikon i systembakken giver dig hurtig adgang til Dropbox-mappen. 

Dropbox er vanvittigt smart, hvis du altid vil være sikker på at have adgang til de samme filer, uanset om du sidder ved arbejdscomputeren, din stationære pc eller din bærbare computer. Synkroniseringstjenesten kan dog også bruges til fotos, som du har mulighed for at dele online. 

Du smider blot en mappe med billeder i din Dropbox, der meget praktisk allerede er udstyret med en folder, der hedder Photos.

Herefter får mappen et unikt link, du kan dele med venner og familie, som gerne vil se dine sommerferieudskejelser og kridhvide ben, der blev luftet på stranden på Mallorca. 

Der følger to gigabyte gratis lagerplads med Dropbox, og du kan udvide kapaciteten til 50 gigabyte for omkring 50 kroner om måneden, mens 100 gigabyte koster cirka 100 kroner om måneden.

Du kan prøve Dropbox gratis her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere