Med HP Web Smart Printing kan du endelig være sikker på, at det, som kommer ud af printeren, er præcis, hvad du regner med.
Mange kender den irriterende fornemmelse af at spilde både tid, blæk og papir, når der mangler en smule i den ene side af printet, eller der kommer en ekstra side med bare en enkelt ligegyldig linje på.
PC World omtalte for knap tre år siden Hewlett-Packards program Web Smart Printing, som tager højde for netop den slags irritationsmomenter. Årsagen til, at vi skriver om det igen, er dels, at der hele tiden kommer nye læsere til, dels at Web Smart Printing er ude i en nyere version 4.6, der kan køre med styresystemerne Windows XP, Windows Vista og Windows 7.
Opdateret 08.2010
Med hensyn til valg af browser dur programmet ikke kun til Internet Explorer 6, 7 og 8, men nu også til Firefox.
Print hvad du ønsker dig
Web Smart Printing gør det meget nemt at printe lige præcis det stykke tekst eller den grafik, du har set dig lun på.
Du markerer det, som skal printes, og klikker på 'udskriv' i den boks, der automatisk dukker op - så enkelt er det.
Du kan samle og gemme tekststykker og grafik fra forskellige websider og få dem printet ud samlet, det sparer papir og blæk.
Web Smart tilbyder forskellige værktøjer som for eksempel 'clipping tool', der gør det muligt at klippe nøjagtig det stykke ud af hjemmesiden, som du vil have printet.
Endelig får du også muligheden for at ændre papirformat og vælge, om printet skal være stående eller liggende. Som en krølle på halen kan du også gemme det som en PDF-fil.
Download Web Smart Printing her.