Artikel top billede

Foto: iStockphoto.

10.000 københavnere uden telefoni og internet

Skybruddet skaber stadig store problemer i København.

"Vi vurderer, at mellem 9.000 og 10.000 københavnere p.t. er uden telefoni eller internet."
 
Sådan siger presserådgiver Rasmus Avnskjold fra TDC om status på det skybrud, der ramte København lørdag den 2. juli.
 
Skybruddet har affødt to typer af problemer: Kabelfejl og installationsfejl.
 
De førstnævnte fejl er eksempelvis kabler under et brønddæksel, som er blevet oversvømmet. Det kan have ødelagt et kabel, som på ny skal splidses sammen for at rettet fejlen. Kablet kan have 2.000 linjer, og efter de er splidset sammen, skal de testes for fejl.
 
"Det tager selvfølgelig tid, for det skal gøres manuelt. Vi har derfor indkaldt ekstra personel fra Fyn og Jylland, og det betyder, at vi nu i flere uger har kørt med en dobbeltbemanding af fejlretningen, og vi har også lånt folk fra andre afdelinger i TDC," fortæller Rasmus Avnskjold.
 
Såfremt et kabel indeholder 2.000 linjer, skal teknikeren fra TDC foretage 4.000 telefonopkald for at se, om kablet både kan modtage og afgive opkald.
 
Den anden type af problem er de såkaldte installationsfejl, hvor det er ude på en adresse, at der er problemer.
 
"De er sværere at komme ud til, men til gengæld berører det ikke så mange," siger pressemedarbejderen fra TDC.
 
Sundhedsfare er også et problem
Et helt andet problem er sundhedsfare.
 
Mandag måtte TDC-teknikere indstille deres arbejde ved det gamle Øresundshospitalet på Østerbro.
 
"Det er blevet stoppet af sundhedsmyndighederne, fordi man ikke må arbejde der, før Skadeservice har været der for at fjerne rotter. Vi bliver simpelthen nødt til at vente til, at rottefængeren er færdig, før vi kan komme i gang med at rette fejlene," siger Rasmus Avnskjold.
 
I øjeblikket oplever TDC seks gange så mange kabelfejl som normalt.
 
"Folk, der har været her i 40 år, siger, at de aldrig har oplevet noget lignende," beretter TDC-medarbejderen.
 
Han forklarer, at den generelle tendens er, at antallet af fejlmeldinger er faldende. Der har dog netop været en mindre stigning.
 
"Vi har i weekenden og her til formiddag igen oplevet en lille stigning i antallet af meldte fejl, og et gæt er, at det hænger sammen med, at folk kommer hjem fra ferie og opdager, at det stadigvæk ikke virker," siger Rasmus Avnskjold.
 
TDC forventer, at de sidste rettelser først sker i slutningen af august. 
 
Har skåret ansatte fra
I de senere år har fagforeningen Dansk Metal, der organiserer TDC-teknikere ment, at TDC har skåret for mange teknikere fra til skade for blandt andet fejlretninger.

Rasmus Avnskjold mener dog ikke, at TDC's nedskæringer i arbejdsstyrken hæmmer TDC i den nuværende situation.
 
"Det havde ikke hjulpet at være mange flere, end vi er nu, for der kan kun være en mand nede i brønden alligevel," siger han.
 
Han peger på, at der er mange udefrakommende omstændigheder, som TDC ikke kan gøre noget ved, som spiller ind. Eksempelvis sundhedsfare og oversvømmelse som skal løses, før teknikeren kan komme til.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis