Artikel top billede

Google smider firmaer ud af Google+

Søgegiganten ved ikke, hvordan firmaprofiler skal håndteres.

Google har tydeligvis ikke overvejet, hvordan firmaer skal drage nytte af Google+.

I øjeblikket er Google+ udelukkende for privatpersoner, og Google har med arme og ben kæmpet for at lukke "ulovlige" firmaprofiler.

For eksempel forsvandt profilen for netmediet Mashable.com. Det havde ellers på lyntid fået over 100.000 følgere på Google+. Bilfabrikanten Ford og børneprogrammet Sesame Street blev også smidt på porten.

Det skriver SearchEngineLand.

Google har i stedet bedt firmaerne om tålmodighed og lovet dem, at der snart kommer en virksomhedstest, som udvalgte firmaet kan deltage i. Men den udmelding har Google allerede trukket tilbage.

Som konsekvens af den massive interesse fra firmaer vil Google nu udtænke en bedre plan for at sluse firmaerne ind på Google+. Det sker først om nogle måneder, og i mellemtiden beder Google stadig firmaer om at undlade at oprette firmaer som privatpersoner.

I forvirringen har Google tilsyneladende forbarmet sig over nogle af de tidligere slettede profiler. Ford har for eksempel fået lov til at beholde sin side, men den er nu tydelig markeret som en "test"-side, der skal indsamle erfaringer i forhold til firmaers dialog med kunder på Google+. Mashable har også fået adgang til sine 100.000 fans igen ved at love, at profilen i fremtiden drives privat af direktøren Peter Cashmore.

"Med så stor interesse for virksomhedsprofiler fra så mange firmaer er vi begyndt at tænke over, hvordan vi håndterer hele forløbet. Jeres engagement forpligtiger os til at integrere firmaer i Google+ på den hurtigste og bedste facon," skriver Googles Christian Oestlien i et blogindlæg og fortsætter:

"Vi har ændret lidt på vores prioriteter og forventer at have den første virksomhedsadgang, som alle firmaer kan bruge, klar om nogle måneder." 

Google+ har snart 20 millioner brugere. Det er en meget hurtig vækst, men fra flere sider lyder det, at mange blot har oprettet deres profil, men at de ikke bruger tjenesten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis