Artikel top billede

Foto: Dansk Bredbånd

Bredbåndsfirma: Hvor bliver kunderne af?

Energi Fyn Bredbånd har ekstraordinært afskrevet investeringer for 75 millioner kroner og satser nu på, at vinden er vendt, og at kunderne snart melder sig i store tal.

"Kunderne har været endog meget tilbageholdende overfor tilslutning til fibernettet," skriver Energi Fyn Bredbånd i sin regnskabsberetning.

Udover tilbageholdende kunder er der samtidig økonomisk krise og "skærpet konkurrence i telebranchen".

Nej, det er ikke nemt at være teleselskab, og det er heller ikke nemt at være bredbåndsleverandør.

Energi Fyn Bredbånd har noteret sig det ene massive underskud efter det andet de senere år, og sidste års regnskab var godt nok bedre, men stadig med bloddryppende rød bundlinje i størrelsesordenen minus 11,4 millioner kroner.

Hvis ikke selskabet havde afskrevet ekstraordinært i 2009, ville underskuddet sandsynligvis have ligge noget tættere på minus 100 millioner kroner, hvor det i 2009 endte på minus 82,1 millioner. Udover afskrivninger har Energi Fyn Bredbånd også fyret godt og vel et dusin medarbejdere.

Massive afskrivninger

Helt konkret foretog Energi Fyn Bredbånd en ekstraordinær afskrivning på 50 millioner i 2008, 75 millioner kroner i 2009, og i alt er der afskrevet mere end 100 millioner kroner alene i 2009 og 2010.

Samtidig med den store afskrivning på 75 millioner fik virksomheden et tilskud fra sin ejer Energi Fyn Holding på 250 millioner kroner, der skal "sikre den fremtidige økonomiske fremtræden."

"Den ekstraordinære afskrivning skal ses på baggrund af den samfundsøkonomiske udvikling, der har vist, at tilslutningerne til fibernettet sker langsommere end forventet," lyder det fra bredbåndsdirektør Carsten Hansen, Energi Fyn Bredbånd.

Han understreger, at der i 2010 alene var tale om ordinære afskrivninger, "hvilket vi forventer vil være tilfældet fremover".

Waoo! styrker kundetilgangen

For yderligere at styrke forretningen og få flere kunder gik Energi Fyn Bredbånd ind i Waoo!-samarbejdet i slutningen af 2010.

"Vi kan se, at kendskabet til Waoo! styrker kundetilgangen. Samfundsudviklingen og den generelle teknologiske udvikling underbygger vores tro på, at investeringerne er rigtige," siger Carsten Hansen, der anser den forventede økonomiske udvikling for at være en "strategisk konkurrenceparameter".

Konkurrenterne udtaler Carsten Hansen sig ikke om, men enhver der kan tilbyde en fiberforbindelse, og som ikke er med i Waoo, er principielt en konkurrent.

Selskabet forventer også i år et negativt resultat på trods af stærkt reducerede omkostninger, men forventer, at der "inden for en kortere årrække vil være positive cash flows fra selskabet".

Hvad der helt konkret menes med en 'kortere årrække', ønsker bredbåndsdirektør Carsten Hansen ikke at udtale sig om.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer