Artikel top billede

SF's retspolitiske ordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, vil have svar på, hvilke data Danmark har fået fjernet fra Googles tjenester.

Dansk Google-censur bliver en sag for Folketinget

SF vil have justitsministeren til at fortælle, hvilken myndighed, der har fået fjernet data fra Googles tjenester - og hvilke data, det drejer sig om.

Læs også:

Danmark til Google: Fjern venligst dette indhold

Google: Vi fjerner gerne data fra vores tjenester

"Det undrer mig, at Danmark for første gang har anmodet om at få slettet data. Og jeg vil gerne have svar på, hvilke myndigheder, der har rettet henvendelse til Google, og hvilke data, det drejer sig om."

Sådan siger SF's retspolitiske ordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, efter Computerworld tirsdag beskrev, at Danmark for første gang nogensinde er nævnt i Googles såkaldte Transparency Report, som er en opgørelse over, hvilke stater, der i de seneste seks måneder har anmodet Google om at fjerne data fra dets tjenester.

"Derfor vil jeg rejse sagen i Folketinget og bede justitsminister Lars Barfoed (K) om et udtømmende svar," lyder det fra Karina Lorentzen.

Ifølge Google er anmodningen taget til efterretning, og de pågældende data er fjernet. Og ifølge rapporten drejer det sig om, hvad der angives til at være 'et betydeligt antal henvendelser' - som dog er under 10.

Smager af censur

Også hos for IT-Politisk Forening sporer man en bekymring over, at Danmark er kommet i selskab med lande, der ønsker data fjernet.

"Det er altid problematisk, når en myndighed anmoder om at få fjernet noget fra nettet. Der kan muligvis være alle mulige gode grunde til det, men det kræver som minimum åbenhed om, hvilke typer data, man har villet have væk."

"Men det kommer under alle omstændigheder nemt til at smage af censur - også selvom det dækkes ind under elastiske begreber som statens sikkerhed og terror," siger Niels Elgaard Larsen, formand for IT-Politisk Forening.

Det er imidlertid uklart, hvilken myndighed, der har rettet henvendelse til Google. Og det er også uklart, hvad der er blevet fjernet.

Justitsministeriet melder hus forbi. Her oplyser pressemedarbejder Emil Melchior, at man i ministeriet ikke har kendskab til disse anmodninger, eller hvilke typer af indhold som de danske myndigheder ville have fjernet fra Googles tjenester.

Emil Melchior henviser til Datatilsynet.

CPR-numre og Streetview

Datatilsynet er den statslige myndighed, der fører tilsyn med persondataloven, og kontorchef Lena Andersen undrer sig også over den pågældende rapport.

"Jeg kan erindre to signifikante sager, der vedrører Google. Den ene er tilbage fra 2007, hvor et par kommuner havde offentliggjort nogle PowerPoint-præsentationer, der linkede til regneark med CPR-oplysninger."

"Den anden er fra sidste år i forbindelse med Googles Streetview-optagelser, hvor det kom frem, at Google også havde registreret oplysninger om borgernes wi-fi-anlæg," siger hun.

I begge tilfælde var Datatilsynet i kontakt med Google, og derfor undrer det kontrorchefen, hvis det i år skulle være første gang, at Danmark har rettet henvendelse til Google om at få fjernet data.

Lena Andersen understreger, at Datatilsynet ikke er et bindeled til eksempelvis Google, men tilsynet har på sin hjemmeside anvisninger til, hvordan man selv kan fjerne oplysninger fra Googles indeks og cache.

Læs også:

Danmark til Google: Fjern venligst dette indhold

Google: Vi fjerner gerne data fra vores tjenester




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere