Artikel top billede

Her er Steve Jobs' oplagte efterfølger

Han er manden, der af de fleste regnes for at være den næste topchef i Apple.

Se alle artiklerne i serien om kredsen af magtfulde Apple-folk lige bag Steve Jobs.

50-årige Tim Cook er som driftschef manden, der under Steve Jobs' nuværende sygefravær er Apples fungerende topchef.

Selv om han er en særledes erfaren herre med topposter hos både IBM og Compaq i bagagen, gør han kun ganske lidt væsen af sig i offentligheden.

I stedet er han den, der trækker i trådene bag Apples polerede facade.

Som chief operating officer er Tim Cook manden, der benhårdt sikrer sig, at Apples verdensomspændende produktionsmaskineri kører så gnidningsfrit og effektivt som overhovedet muligt.

Det gør han ved at holde kort snor i virksomhedens kæmpemæssige netværk af underleverandører og producenter, så firmaets nyeste påfund bliver produceret i den rette kvalitet til den rette tid og - ikke mindst - til den rette pris.

Tim Cook er forretningsstrategen, der trak Apple op fra den sump af dårlig lagerstyring og sjusket omkostningskontrol, som hærgede firmaet og truede med at vippe det ud over kanten i midten af halvfemserne.

Det problem blev der sat skik på under Cooks ledelse, og det i en grad, så Apple i dag er et af de teknologifirmaer, der har de højeste profitmarginer overhovedet.

Det kan Steve Jobs takke især Tim Cook for, og selv om den perfektionistiske driftschef ikke ejer Steve Jobs' sans for showmanship, regnes han på grund af sin centrale rolle i Apple-maskinrummet for at være den naturlige efterfølger, når og hvis Steve Jobs træder tilbage.

Se alle artiklerne i serien om kredsen af magtfulde Apple-folk lige bag Steve Jobs.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere