Artikel top billede

Endnu en topchef forlader CSC Norden

Blot en uge efter afslutningen af CSC-konflikten skifter CSC HR-direktør ud.

Læs også:

Ledelsesflugt i CSC fortsætter: Lind mister højrehånd

Topfolk siver ud af CSC Danmark i en lind strøm 

Mangeårig dansk CSC-topchef færdig i selskabet

CSC-fusk: Danske hoveder kappet af i massevis

Kun en uge efter afslutningen på den fire en halv måned lange arbejdskonflikt hos CSC forlader den nordiske HR-direktør, Lena Henning, sin stilling.
 
Den mangeårige HR-direktør i CSC Norden bliver afløst af Charlotte Lundblad, der har været Nordic Capability manager internt hos CSC.
 
Chefskiftet, der sker med det samme, er allerede slået igennem på cheflisterne på firmaets hjemmesider, ligesom personalet er informeret internt. 
 
Ifølge Lena Henning, der har arbejdet fra Stockholm, har det længe været planen at forlade stillingen som nordisk HR-direktør.
 
At det sker netop efter afslutningen på en nærmest episk arbejdskonflikt, hvor CSC sloges med fagforbundet Prosa, er ikke udtryk for, at CSC har fundet det nødvendigt at fjerne hende for at rense luften.
 
"Det har intet som helst med det at gøre. Det er en naturlig udvikling for mig, for jeg har haft denne rolle i mange år nu," siger hun til Computerworld.
 
- Det kan udefra se ud som om, at man skifter HR-chefen ud på grund af konflikten, fordi det ikke er gået så godt i forhold til en fredelig forhandling med en storkonflikt til følge. Men du afviser, at det er årsagen?
 
"Absolut. Jeg har været meddelagtig i strategien fra starten og set fra CSC's perspektiv, så er det gået, som det er gået så at sige, og vi har fulgt vores strategi. Så set fra det perspektiv, så er det jo gået godt for vores part," siger Lena Henning.
 
Og faktisk bliver hun da også forfremmet, idet hun allerede har taget fat på sin nye rolle som HR director i EMEA Transformation. EMEA er niveauet over CSC Norden i hierarkiet.

Nyt CSC-program for HR

HR Transformation, der er et stort europæisk program i CSC, omfatter hele den europæiske organisation og dele af Finance- organisationen.

Meningen er i løbet af en lang periode at skabe helt nye organisationer indenfor HR og Finance. Programmet er samtidig en del af et globalt HR-transformationsprogram, hvor CSC i EMEA får den ledende rolle, fortæller den afgående HR-direktør for Norden.  
   
Charlotte Lundblad, der overtager stillingen som nordisk HR-direktør, har også tidligere været HR-direktør i CSC og har siden marts i år været nordisk ansvarlig for CSC's Ressource Management-funktion.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere