Vil du gerne have mere opmærksomhed om din virksomhed på Facebook, kan det være en idé at oprette den som et place.
Det giver mulighed for, at dine kunder kan tjekke ind via Facebook-app'en på deres smartphone, når de besøger din biks.
Når de gør det, bliver det synligt for alle kundens Facebook-venner, at vedkommende netop har været på besøg hos dig - og det kan være med til at udbrede kendskabet til din butik.
Og når Facebook på et tidspunkt lancerer Facebook Deals i Danmark, som allerede findes i vores nabolande, vil det også være let for at dig at give rabatter og særlige tilbud til loyale kunder, der ofte tjekker ind i din butik via Facebook Places.
Men hvordan kommer du så i gang med at bruge Facebook Places?
Det første, du skal gøre, er at oprette et place eller tage kontrollen over din forretning på Facebook, hvis den allerede er oprettet som et place.
Sådan gør du
Først skal du finde din virksomhed på Facebook. Det gør du ved at logge ind på Facebook og herefter gå op i søgefeltet og indtaste navnet på din virksomhed.
Med stor sandsynlighed findes din virksomhed allerede som et place på Facebook.
Da Facebook Places blev lanceret i Danmark, var en lang række virksomheder lagt ind allerede ved opstarten, men nogle af dine kunder kan også have oprettet et place i din virksomheds navn.
I begge tilfælde har du mulighed for at tage ejerskab over placet. Du skal blot bevise, at du er indehaver af virksomheden.
Det gør du ved at klikke på linket "Er det din forretning". Du finder linket ude i venstre side på sin virksomheds Facebook Place.
Upload et bevis
Herefter sætter du kryds i feltet, hvor du bekræfter, at du er en officiel repræsentant for din virksomhed.
Facebook vil nu bede dig om enten at oplyse din officielle virksomheds-mail eller uploade et officielt dokument, der bekræfter, at du er indehaveren
Din sag vil straks blive behandlet af Facebook, men du må dog forvente, at der kan gå nogle dage, før du populært sagt får overdraget nøglen til dit Facebook Place.
Sådan opretter du et place
Kan du ikke finde din virksomhed på Facebook Places, skal du selv oprette den. Det er ganske enkelt.
Først åbner du Facebook-applikationen på smartphone.
Du bruger gps'en i din telefon til at registrere dit place, derfor skal du bruge din smartphone, og du skal også befinde dig på stedet, hvor din virksomheden ligger.
Herefter går du ind i menupunktet "places" og vælger "check in".
Her skriver du navnet på din virksomhed. Hvis virksomheden findes som et place i forvejen, dukker den op på listen. Hvis den ikke findes, foreslår Facebook, at du kan tillføje den.
Klik på "Add [din virksomheds navn]". Du kan nu udfylde navnet mere præcist og tilføje en beskrivelse, hvis du vil det.
Når du er færdig, klikker du på "add" i højre hjørne.
Læs også:
Ny Facebook-knap røber dine overspringshandlinger
Kunderne raser på nettet - sådan får du styr på dem
Fræk iværksætter: Jeg har 130.000 fans på Facebook