Artikel top billede

(Foto: Lars Sundström / Lars Sundström)

Dansk bredbåndsselskab er en trussel mod stabiliteten

Fiberbredbåndsselskabet Waoo truer stabiliteten på markedet for mobiltelefoni, mener analytikere. Se her hvorfor.

Fiberbredbåndsselskabet Waoo! sparker liv i priskrigen på mobiltelefoni, hvilket har fået teleanalytikerne Poul Ernst Jessen og Erik Pers Berglund til at konkludere, at "Waoo mobile udfordrer stabiliteten på mobilmarkedet".

Baggrunden er Waoos lancering af mobiltelefoni i pakker, der er billigere end de tilsvarende pakker fra lavpriselskabet Onfone. Halvanden måned efter TDC's køb af Onfone forsøger Waoo at sparke liv i priskrigen igen.

"På de her pakkeløsninger er vi lige en tak billigere end Onfone. Hos os kan kunderne i en familie som noget unikt også dele taleminutterne," udtaler Anders Christjansen, administrerende direktør i Waoo.

Behøver ikke overskud

En anden ekspert på telemarkedet John Strand siger:

"Det, Waoo laver, er en kopi af Onfones tilbud med en to kroners besparelse og så en multi SIM-løsning, der gør, at en familie kan dele trafikken. I praksis vil de nok bruge det mobile produkt til at brande sig selv og til at vise, at de er i markedet. Waoo ser det næppe som en forretning, de skal tjene penge på."

En opfattelse som analytikerne fra Danske Markets er enige i:

"Efter vores mening er Waoo ikke afhængig af at tjene penge på sine mobile tjenester, og selskabet har substantielle ressourcer og ser simpelthen det mobile produkt som et værkstøj til at opbygge kendskab til firmaets FTTH-løsninger (FTTH, Fiber To The Home)." Skriver analytikerne fra Danske Markets.

Fri SMS og MMS

Waoo! Mobil lancerer tre pakkeløsninger med henholdsvis 2, 5 og 10 timers taletid om måneden, og alle tre pakker giver kunderne muligheden for at dele pakkernes taleminutter.

Ligesom hos Onfone rummer pakkerne også fri SMS og MMS samt data, så kunderne kan benytte internettet fra mobiltelefonen. Pakkerne koster henholdsvis 97, 147 og 197 kr. om måneden.

"Vi vil gerne give et stærkt tilbud til de mange kunder, der stadig kun bruger mobiltelefonen til at ringe fra og kun af og til sender en SMS eller MMS. Disse kunder skal ikke betale for, at andre kunder sender massevis af SMS'er og surfer meget på det mobile internet," udtaler Anders Christiansen, som har kendskab til markedet fra sin tidligere ansættelse hos TDC Mobil.

Aggressiv eller ej

Initiativet fra Waoo kommer efter en måned med forholdsvis ro i markedet.

I løbet af den sidste måneds tid er der sket følgende. TDC har overtaget Onfone, Oister, som er 3's discount-produkt, annoncerede prisforhøjelser og Telenor og Telia offentliggjorde planer om et netværks joint venture.

Indtil i mandags så alle frem til mere stabile markedsforhold, men de forventninger kan Waoo vende op og ned på med de nye mobilpakker alt efter, hvordan de bliver modtaget af kunderne, og hvor aggressiv Waoo er i sin markedsføring.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere