Artikel top billede

Foto: Kerem Yucel

Bredbånds-direktør fyret på gråt papir

Sidste torsdag fyrede bredbåndsselskab sin direktør. Baggrunden er ifølge bestyrelsen "samarbejdsvanskeligheder".

Elro, som er firmaet bag det trådløse bredbåndsnet Skyline, fyrede med omgående virkning sin administrerende direktør i sidste uge.

Samarbejdsvanskeligheder angives som årsag til, at en enig bestyrelse i forsyningsselskabet Elro valgte at fyre direktør Henry Lei Jacobsen.

"Der har den seneste tid været en del samarbejdsproblemer mellem Henry Lei Jacobsen og bestyrelsen og mellem Henry Lei Jacobsen og medarbejdere. Det er baggrunden for, at vi har fritstillet direktøren med øjeblikkelig virkning. Kontoret er ryddet," sagde bestyrelsesformand Nikolaj Per Schøler sidste torsdag til Randers Amtsavis.

Direktør siden 1998

Hvor langt tilbage samarbejdsvanskelighederne daterer sig, har det ikke været muligt at kaste lys over, men Henry Lei Jacobsen har været direktør for Elro Erhverv siden foråret 1998.

Medarbejdere har tidligere rejst stærk kritik af den nu forhenværende direktør i Randers Amtsavis.

De tidligere medarbejdere kritiserede dengang direktøren for at have en "håbløst gammeldags ledelsesstil" og for at 'forbruge' medarbejdere i stort tal ved at fyre folk, når de ikke var enige med ham.

Bestyrelsen har mistet tilliden

At den sag har noget med den aktuelle fyring at gøre, afviser bestyrelsesformand Nikolaj Per Schøler.

"Bestyrelsen og direktøren har været lodret uenige om, hvilken vej, vi skulle gå," siger formanden til Randers Amtsavis og fortsætter:

"Bestyrelsen har ganske enkelt mistet tilliden til, at Henry Lei Jacobsen ville kunne skabe de rammer og det klima, der skal til for at sikre en fortsat positiv udvikling i Elro."

Indtil videre er virksomhedens økonomidirektør Chris Dahlerup konstitueret som administrerende direktør.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere