Artikel top billede

Office 365 - Nu må det briste eller bære for Microsoft

Microsoft er gået 'all in' i skyen, og det er Office 365, der som flagskibet skal realisere selskabets strategi. Nu bærer eller brister det.

Læs også:

Sådan fungerer Microsofts Office 365 i skyen

Microsoft har mistet grebet - faldet er brat og kontant

Cloud computing: Sådan fungerer det

Microsoft har efterhånden lært det der med at lancere nye produkter med pomp og pragt.

Når selskabet senere i dag klipper den røde snor og frigiver den endelige version af Office 365, har taleskriverne således også været på overarbejde:

"Office 365 er kulminationen på mere end tyve års erfaringer med at levere verdensklasses produktivitets-løsninger til mennesker og virksomheder i alle størrelser," skriver selskabet om den forestående begivenhed.

Office 365 er Microsofts samlede betegnelse for cloud-versionerne af Office, SharePoint, Exchange og Lync.

Det er på papiret en overbevisende kombination af velkendte, populære it-løsninger og skyens muligheder for drifts-outsourcing, skalerbarheder og fleksible betalingsmodeller.

Med Office 365 kan virksomheder i alle størrelser få adgang til Microsofts løsninger, og det er uden at skulle bekymre sig om den daglige drift eller store up-front investeringer.

Skal overbevise egne kunder om at skifte

Office 365 blev første gang præsenteret for omverdenen i oktober sidste år og har været i offentlig beta siden starten af maj.


Sådan ser det ud, når man tilgår Excel fra en browser.

Office 365 afløser Microsofts BPOS-løsning, der har opnået en pæn popularitet, dog uden at revolutionere it-markedet.

Microsoft har flere gange inden for de seneste måneder haft problemer med nedbrud i BPOS. Når Office 365 samtidig indeholder flere løsninger end BPOS og - formentlig - i det store hele er en mere velfungerende løsning, er det ikke svært at se, at Microsofts BPOS-kunder vil opgradere til Office 365.

Det svære spørgsmål er derfor, om alle de virksomheder, der i dag kører med lokalt installerede Office-miljøer, vil vælge at lægge løsningen ud i Microsofts cloud-datacentre?


Sådan ser startskærmen ud i Office 365.

Ifølge Microsoft er der i dag omkring 750 millioner aktive brugere af Office-pakken på verdensplan.

Når man lægger det tal sammen med det antal virksomheder, der allerede har egen Exchange-, SharePoint- og Lync/OCS-løsning, siger det sig selv, at der er grundlag for ganske mange kunder til Office 365.

Læs også:

Sådan fungerer Microsofts Office 365 i skyen

Microsoft har mistet grebet - faldet er brat og kontant

Cloud computing: Sådan fungerer det

Her er Microsofts store udfordringer

Læs også:

Sådan fungerer Microsofts Office 365 i skyen

Microsoft har mistet grebet - faldet er brat og kontant

Cloud computing: Sådan fungerer det

Microsoft har da også brug for en rigtig succesoplevelse. Ikke fordi selskabet ikke tjener penge - for det gør det - men fordi konkurrerende selskaber som Apple og IBM har overhalet Microsoft i markedsværdi.

Den bagvedliggende forklaring på dette er, at Microsoft ikke som tidligere er i stand til at overbevise aktiemarkedet om, at selskabet kan dominere fremtidens it-landskab.

Her kommer Office 365 ind i billedet.

Dels er det den største Microsoft-lancering i meget lang tid, dels udspringer Office 365 af skyen, som jo bekendt er udråbt til netop at stå i fremtidens tegn.

På den måde er der ekstremt meget på spil for Microsoft, hvis Steve Ballmer ved flere lejligheder har udtalt "For the cloud, we're all in."

Microsofts udfordring bliver dels at overbevise de eksisterende kunder om, at cloud-løsningerne er til at stole på og de traditionelle løsninger økonomisk og teknologisk overlegne.

Og dels bliver det at overbevise de cloud-hungrende virksomheder om, at de skal vælge Microsofts løsninger frem for andre virksomheders.

Google den største trussel

Her er det først og fremmest Google, der må anses som en trussel.

Ifølge Google er der nu mere end tre millioner virksomheder, der anvender selskabets Google Apps, der giver adgang til en browser-baseret kontorpakke og mail i skyen med videre.


Man kan samarbejde om dokumenter med Office 365 - præcis som med Googles Docs.

Samtidig er der dog ingen tvivl om, at netop Google føler sig presset af Microsofts lancering - hvilket er årsagen til, at selskabet har publiceret et blogindlæg, hvor det går direkte til modangreb på Microsofts løsning under overskiften 365 grunde til at overveje Google Apps

"Før I investerer 10 år i fortiden, opfordrer vi jer ydmygt til at investere 10 minutter i at undersøge, hvorfor så mange virksomheder har valgt Google Apps," lyder det i Googles blogindlæg.

Samtidig ligger blandt andre Apple og lurer i periferien af markedet med det kommende iCloud, der også indeholder samarbejdsmuligheder via skyen i form af selskabets iWork-kontorpakke, og IBM har opså en hel portefølje af virksomhedsløsninger i skyen.

Office 365 er Microsofts store cloud-eksamen. Det er nu, selskabet skal overbevise alle kunderne om, at det giver mere mening at leje sig til it-løsningerne fra Redmond-selskabets datacentre.

Office 365 er Microsofts hidtil mest markante satsning på cloud computing og på den måde også lakmus-prøven på den 'all in-strategi', selskabet har.

Læs også:

Sådan fungerer Microsofts Office 365 i skyen

Microsoft har mistet grebet - faldet er brat og kontant

Cloud computing: Sådan fungerer det




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere