Smart mini-projektor vil bo i din lomme

Samsung er klar med en lille projektor på kun syv gange syv centimeter. Den viser billeder i storskærmsstørrelse på op til 80 tommer. Mød mini-projektoren her.

Samsungs SP-H03 er en mikroprojektor, der er så lille, at den kan ligge i hånden.

Den lille projektor viser film og billeder fra mobilen, computeren, USB-nøglen eller direkte fra den indbyggede hukommelse.

Desuden kan den køre på batteri, hvis der ikke er en stikkontakt i nærheden.

Projektoren vejer ikke mere end en mobiltelefon og har et genopladeligt batteri, der kan klare afspilning i op til to timer.

Desuden har den egen medieafspiller, indbyggede højttalere og plads til hukommelseskort.

Og med den langtidsholdbare LED-lampe får du skarpe billeder helt op til den maksimale billedstørrelse på 80 tommer.

Teltdugen er lærred

Skulle vejret på sommerens campingrejse skuffe, er SP-H03 løsningen. Lad teltdugen agere filmlærred og tilslut en bærbar computer, USB-nøgle, ekstern harddisk, mobiltelefon, et videokamera eller afspil film direkte fra hukommelseskortet. Og vil du ikke forstyrre naboerne, så kan du lytte med via hovedtelefonerne.

Den indbyggede medieafspiller, som understøtter Microsoft Office, kan eksempelvis vise en PowerPoint-præsentation direkte fra projektorens indbyggede hukommelse, hvilket betyder, at du ikke behøver at tilslutte en computer eller tænke på ledninger.

Sidst men ikke mindst kan du bruge SP-H03 som mini-biograf til fredagsunderholdningen. Slut dvd-afspilleren til projektoren og afspil film eller tilslut kabeltv-dekoderen og følg med i favoritserien på storskærm. Eller tag den lille projektor med ud til vennerne for at vise billeder og videoer fra din mobiltelefon eller kamera.

Fakta: Samsung SP-H03 er en pico-projektor med en lysstyrke på 30 ansi lumen via en LED-lampe, som har op til 30.000 timers levetid. Billedvisningsafstanden er 0,30-3 meter, hvilket giver en billedstørrelse på 9-80 tommer, mens opløsningen (wvga) er på 854 x 480 pixels.

Lyden fra blæseren er på 23 decibel, og der er komposit-, VGA- og USB-tilslutning. Højttalere på 1 watt og udgang til hovedtelefoner. En gigabyte indbygget hukommelse og plads til op til 16 gigabyte store eksterne hukommelseskort. Størrelse 70 x 27,5 x 70 millimeter uden batteri, vejer 210 gram med batteri. Kører på medfølgende genopladeligt batteri og via strømforsyning på 100-240 volt.

Samsungs miniprojektor er i butikkerne til juli, og prisen ventes at lande på 2.300 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere