Artikel top billede

Her har du fem geniale håndværker-apps

Er du håndværker eller gør-det-selv-mand? Så skal du prøve disse apps.

Smartphonen er den moderne schweizerkniv - og mere til.

Den kan også erstatte mange af de værktøjer, som den professionelle håndværker bruger.

Her er fem gode apps til den moderne håndværker.


En avanceret håndværker-lommeregner

Den indbyggede lommeregner i din iPhone er enkel og effektiv til simple udregninger, men den blegner totalt ved sammenligning med en professionel lommeregner som BuildCalc. 

Den indeholder en lang række formler, der gør det let at foretage de nødvendige udregninger, når du eksempelvis skal anlægge et tag eller opføre en trappe. 

Det er dog langt fra nogen billig app. I øjeblikket koster BuildCalc 119 kroner i Apples App Store, og den findes kun til iPhone.  

BuildCalc er pakket med funktioner og kan måske virke en anelse uoverskuelig ved første øjekast, men det er heldigvis muligt at downloade en manual på BuildCalcs hjemmeside.


Brug din smartphone som metaldetektor

Det er muligt at bruge din smartphone som metaldetektor. 

Det kan lade sig gøre, fordi de fleste smartphones har et indbygget kompas. Det kompas er styret af en magnetisk sensor, som app-udviklere har fundet ud af at udnytte til at producere en metaldetektor-app. 

En metaldetektor app kan næppe erstatte en rigtig metaldetektor, men den skulle dog være i stand til eksempelvis at finde søm og skruer gemt bag vægge. Og i modsætning til en ægte metaldetektor har du altid din smartphone ved hånden. 

Der findes et væld af forskellige metaldetektor-apps, men prøv eksempelvis den gratis Magnetic Stud Finder til Android eller Metal Detector Pro til iPhone. Sidstnævnte er dog ikke gratis, men koster seks kroner i Apples App Store.


Få fem værktøjer i en app

Med iHandy Carpenter får du ikke bare en smukt designet app, men du får også hele fem værktøjer i den samme app. 

Ihandy er praktisk talt en digital værktøjskasse, der giver dig et vaterpas, en vinkelmåler, et målebånd, et lod og en skærelineal.  

Du skal dog være opmærksom på, at det er nødvendigt, at du med jævne mellemrum kalibrerer værktøjerne, for at du kan være sikker på, at de er helt præcise. Appen gør brug af din iPhones indbyggede gyroskop, og skal du eksempelvis kalibrere vaterpasset, kræver det, at du placerer telefonen på en 100 procent flad overflade. 

Ihandy findes både til iPhone og Android-telefoner. I Apples App Store koster den 12 kroner, og på Android Marked sælges den for 10,33 kroner.


Dokumenter dit arbejde med Shoot and Proof

Har du brug for at dokumentere dit arbejde? 

Så er Shoot and Proof måske netop den app, du står og mangler. Shoot and Proof bryster sig med at være den eneste app, der giver dit billede juridisk værdi i en retssag. 

Med Shoot and Proof bliver dine billeder udstyret med en slags digitale vandmærker, der fastslår, hvor og hvornår billedet er taget, og gemmer oplysningerne på Shoot and Proofs servere. 

Vandmærket kan ikke manipuleres og kan derfor vise sig at være et afgørende bevis, hvis du eksempelvis er involveret i en juridisk tvist, hvor du skal dokumentere, at dit arbejde har fulgt tidsplanen.

Shoot and Proof findes blandt andet til Android-telefoner, BlackBerry og iPhone.
 
Appen koster 12 kroner i Apples App Store, og på Shoot and Proofs hjemmeside kan du undersøge, om app'en virker med din telefon.


Find den rette trætype

I.D. Wood er den perfekte app, når du skal vælge trætype. 

Med I.D. Wood vil sandsynligvis kunne lære dig noget nyt om træsorter, uanset om du til dagligt arbejder med træ eller blot skal vælge en ny bordplade til dit køkken. 

Appen har detaljerede informationer på intet mindre end 160 trætyper. Du kan blandt andet se billeder i høj opløsning og få oplysninger om den specifikke træsorts oprindelse, holdbarhed og ideelle anvendelsesform.

App'en koster 30 kroner i App Store og fås både til iPhone og iPad.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere