Artikel top billede

Sådan bliver Windows 8 en udfordring for dig

Windows 8's brugergrænseflade er ny, men de store virksomheders it-afdelinger står med det nye styresystem stadig overfor en række gamle problemer.

Computerworld News Service: I sidste uge præsenterede Microsoft den grafiske brugergrænseflade i Windows 8 og fremviste forskellige enheder, som vil indeholde den næste version af Windows.

Windows 8's flise-baserede startskærm, som i slående grad minder om brugergrænsefladen Metro, der bruges i Windows Phone, udgør en komplet modernisering af det traditionelle desktopdesign i Windows. Det er vel sagtens Microsofts til dato mest risikable Windows-satsning, mens virksomheden forbereder overgangen til "post-pc"-æraen.

Mange spørgsmål om Windows 8 er stadig ubesvarede, men hovedbudskabet fra Microsoft handler om fleksibilitet: Windows 8 vil kunne bruges på tværs af forskellige mikroarkitekturer og enheder såsom bærbare og tablet-pc'er.

Men for erhvervslivets it-afdelinger og forretningsbrugere vil overgangen til Windows 8 sandsynligvis ikke blive helt problemfri.

Windows 8 vil i store træk blive endnu en version af Windows sammen med Windows 7 og ukuelige, gamle Windows XP, som virksomhederne kommer til at skulle vedligeholde og understøtte.

Problemer med kompatibilitet

"Windows 8 gør historien mere kompliceret for erhvervslivet, fordi den udkommer allerede til næste år, hvor kun 25 procent af organisationerne har gennemført deres migration til Windows 7," påpeger Aaron Suzuki, der er direktør for it-konsulent- og managed services-firmaet Prowess, der leverer udrulninger af styresystemer og virtualiserings-teknologi til store virksomheder.

Suzuki fremhæver, at de største Windows 8-komplikationer for de store virksomheder bliver kompatibilitet inden for hardware og applikationer, samtidig med at virksomhederne simpelthen ikke er klar til et nyt styresystem så kort tid efter at have investeret tid og penge i Windows 7.

Microsoft har dog udtalt, at Windows 8 ikke vil kræve nyt hardware. Men det står ikke klart, hvor godt touchscreen-funktionaliteten i Windows 8 vil fungere på hardware, der er designet til Windows 7 eller endnu værre til Windows XP.

Applikationerne giver ifølge Suzuki endnu større vanskeligheder.

"Applikations-kompatibilitet var en af de største barrierer for opgraderinger til Windows 7 hos de store virksomheder og det bliver det også ved Windows 8."

Et hypotetisk forretningsmiljø vil om halvandet år bestå af pc'er med Windows XP og Windows 7 samt nye tablet-pc'er med Windows 8 i konkurrence med iPads og Android-baserede tablet-pc'er.

"Fra it-afdelingens perspektiv vil brugerne begynde at efterspørge tablet-pc'er med Windows 8, fordi de er mere cool end de almindelige erhvervsbærbare såsom Lenovo Thinkpad," siger Suzuki. "Men det resulterer bare i endnu flere enheder, som it-afdelingen skal administrere og migrere til og det vil give problemer i forhold til applikations-kompatibiliteten."

Cloud computing kan redde dagen

Løsningen skal ifølge Suzuki findes i virtualisering og cloud services.

"Man kan foretage en komplet virtualisering af styresystemet ved at køre hele Windows 7 i en virtuel maskine på en Windows 8-tablet-pc eller køre Windows 7-VM'er på en server og så tilgå det via fjernadgang," foreslår Suzuki, hvilket sjovt nok er præcist, hvad produkter og services fra Prowess kan hjælpe med.

"Men problemet her er, at Windows 8's touch-funktioner ikke vil fungere så godt i en Windows 7-virtuel maskine på en tablet-pc. Det er den slags problemer, man løber ind i, når man mikser computer-scenarier."

Og det er så her, cloud computing kan redde dagen, mener Suzuki. Cloud-applikationer kan eliminere problemer med kompatibilitet og alle apps kan i princippet tilgås fra alle enheder via web. Desværre er vi der ikke helt endnu, påpeger han.

"Mange interne forretnings-apps og branchespecifikke apps kan ikke ændres til at kunne tilgås over nettet. De kræver meget stor regnekraft og er nødt til at køre lokalt ovenpå et styresystem og være kompatible med det styresystem."

Og deri ligger it-afdelingernes problem med ethvert nyt styresystem heriblandt Windows 8. De har ikke råd til at gøre hver eneste applikation tilgængelig på hvert eneste styresystem og enhed, fordi det simpelthen kræver for meget arbejde.

"Udfordringen for it-afdelingerne kan stadig opsummeres således: Hvordan administrerer jeg alting centralt uden tab af manuel arbejdskraft og uden at lægge alt arbejdet over på brugeren," siger han.

"Det bliver interessant at se, hvordan Windows 8 klarer den udfordring."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer