Artikel top billede

Her er Microsofts nye Windows 8 - alt er forandret

Det kommende Windows 8 er kraftigt inspireret af Windows Phone-brugerinterfacet og bryder dermed med den traditionelle Windows-grænseflade. Se Windows 8 her.

Læs også:
Ballmer: Windows 8 er klar næste år

Windows 8 lækket på nettet - se den her

Microsoft klar til at køre Windows på Arm-chips

Det er kun et par uger siden, at Microsoft-direktør Steve Ballmer ved en fejl kom til at fortælle, at Windows 8 vil være klar allerede i 2012.

Selvom Microsoft senere forsøgte at dementere direktørens oplysning, så er det nye Windows under alle omstændigheder ved at tage form.

Og formen bliver alt andet end 'business as usual.'

Det viser to nye Microsoft-videoer, som du kan se herunder.

Budskabet fra software-selskabet er, at det med Windows 8 bevæger sig væk fra det traditionelle Windows-interface og i retning af den brugergrænseflade, der anvendes på Windows Phone-styresystemet.

I en officiel pressemeddelelse fra Microsofts side kaldes Windows 8 en komplet nyskabelse af Windows fra chip-delen til interfacet.

"En Windows 8-baseret pc er en helt ny type enhed - en, der skalerer fra små, touch-skærme til store skærme med eller uden keyboard og mus."

Det fremgår ikke, hvor meget den rene desktop-version vil adskille sig fra tidligere Windows-versioner, men udmeldingen fra Microsoft er, at Windows vil blive forandret ganske markant med udgangspunkt i touch-navigation.

Alt handler om touch nu

På CES-messen i Las Vegas i januar holdt Steve Ballmer en tale, hvor han annoncerede at den næste version af Windows vil kunne køre på de Arm-chips, der typisk anvendes i tablet-pc'er.

Det er da også netop tablet-versionen, Microsoft nu viser frem.

Den fremviste version ser ganske nyskabende ud, idet den anvender de firkantede tiles fra Windows Phone. De opdateres hele tiden, så brugeren har et overblik over eksempelvis de sociale netværks-opdateringer eller afspilning af en video-fil.

Selve start-bjælken er placeret i højre side, hvor den nemt kan bringes frem med tommelfingeren, når man anvender en tablet-pc.

De applikationer, der kører, ligger gemt i venstre side, hvorfra man med den anden tommelfinger bringer dem frem.

Selskabet peger selv på, at de største nyheder ved Windows 8 er de såkaldte 'live tiles', og at man kan multitaske ved nemt at kunne ændre den visuelle størrelse på en kørende applikation.

Samtidig vil Internet Explorer 10 have fuld understøttelse af touch.

Se demomstrationen af Windows 8:

Bare rolig - musen dur stadig

Selvom Microsofts Windows 8 dermed vil byde på et markant stil-skift, så beroliger selskabet samtidig de brugere, der holder af musen og keyboardet.

"Selvom det nye brugerinterface er designet og optimeret til touch, virker det ligeså godt med en mus og et keyboard," skriver Microsoft.

"Den fulde Windows-oplevelse vil fortsat være tilgængelig for dig, inclusive Windows Explorer og Desktop, ligesom der er kompabilitet med alle Windows 7-pc'er, software og tilbehør."

Allerede i april blev en tidlig udgave af Windows 8 lækket på nettet. Dengang kom det frem, at styresystemet kommer med en indbygget applikations-butik, hvorfra man vil kunne købe og installere applikationer.

Se flere Windows 8-funktioner her:

Læs også:
Ballmer: Windows 8 er klar næste år

Windows 8 lækket på nettet - se den her

Microsoft klar til at køre Windows på Arm-chips




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere