Artikel top billede

Nordisk CSC-svindel granskes på femte måned

I mindst et halvt års tid har børstilsyn og revisorer forsøgt at komme til bunds i sag om mistanken om million-svindel hos CSC i Norden.

Mistanke om svindel for omkring 430 millioner kroner hos CSC i Norden undersøges nu på mindst femte måned.

Det fremgår af en netop offentliggjort meddelelse fra selskabet.

"Undersøgelsen af de regnskabsmæssige uregelmæssigheder i den nordiske region er ikke fyldestgørende nok til at tillade, at revisions-komiteen og virksomheden finder det hensigtmæssigt at indlevere regnskabet for regnskabsåret 1. april 2011," skriver selskabet.

Samtidig er det amerikanske børstilsyn SEC gået ind i sagen. Men dets undersøgelse er ikke færdig. 

"Derudover er det endnu ikke helt sikkert, hvordan resultatet af SEC og revisionskomiteens undersøgelser kommer til at se ud," skriver selskabet.

Sagen begyndte for alvor i januar 2011, da netop SEC indledte en civil efterforskning af sagen.

Den første mistanke om regnskabsrod blev dog beskrevet i en indberetning fra CSC den 10. november 2010.  

Særligt danske CSC-folk er under mistanke, fremgår det af CSC's egne oplysninger, der tidligere er givet til den amerikanske børsmyndighed.  

"Selskabet henfører en væsentlig del af reguleringerne i den nordiske region for de første ni måneder af finansåret 2011 til mistanke om forsætlige tjenesteforseelser blandt visse tidligere medarbejdere i vores danske datterselskaber," hed det i en indberetning.  

Hær af revisorer

I dagens meddelelse ridser selskabet dele af forløbet op. Her fremgår det, at udover SEC, så har en stribe revisorer også forsøgt at hitte hoved og hale i rodet.

Det er uvist præcist hvornår, men oprindeligt startede det som en intern undersøgelse.

"Undersøgelsen blev oprindeligt gennemført af virksomhedens egne medarbejdere, men senere hjalp både udefrakommende rådgivere og deres revisorer til med virksomhedens undersøgelse," skriver selskabet.

Den 28. januar 2011 orienterede SEC så CSC om, at det vil indlede en civil efterforskning.

"Den 2. maj, 2011, indledte bestyrelsens revisionskomite en uafhængig undersøgelse af emner med tilknytning til MSS og den nordiske region. Emnerne er identificeret med udgangspunkt i stævninger udstedt af børstilsynets Division of Enforcement, mens visse andre regnskabsemner er identificeret af revisionskomiteen, som har valgt at bevare den uafhængige rådgivning for at repræsentere CSC på vegne af, og under eksklusiv direktion af, revisionskomiteen i forbindelse med en sådan uafhængig undersøgelse," skriver selskabet.

SEC vil vide mere

Hovedpinen for selskabet lader altså slet ikke til at være ovre. Således fremgår det også af dagens meddelelse, at SEC nu ønsker flere oplysninger fra selskabet.

"Derudover har SEC's Division of Corporation Finance sendt breve til virksomheden med forespørgsler om yderligere oplysninger omhandlende de tidligere offentliggjorte justeringer i forbindelse med førnævnte regnskabsfejl, virksomhedens konklusioner i forhold til justeringerne og virksomhedens analyse af effektiviteten ved offentlighedskontroller og -procedurer og den interne kontrol over finansiel rapportering."

CSC meddeler, at det vil give SEC svar på de spørgsmål, som det ønsker.

Tidligere har en af selskabets amerikanske topchefer fortalt, at han aldrig har oplevet noget lignende i sin lange karriere. 

Samtidig afslørede han, at svindelen er begået af en håndfuld "afsporede personer".




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Architect

Netcompany A/S

IT Consultant
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer