Artikel top billede

Morten Helveg Petersen har selv mange års erfaring med at udarbejde love fra sit tidligere job. Nu langer han hårdt ud efter sine gamle kollegaer.

Cookie-loven er dårligt håndværk

Cookie-loven er dårligt lavet og lægger forhindringer i vejen for digitaliseringen i hele Europa. Andre lande overhaler os indenom, lyder det fra net-folket.

Læs også: Det betyder den nye cookie-lov for dig

Overhold ikke cookie-loven - endnu

Blog: Lad dem, du stoler på, bestemme, hvilke småkager du skal spise

Der langes en omgang håndmadder ud til EU fra internet-folkets forening, Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM).

Her er man kritisk overfor tilblivelsen af det EU-direktiv, der omhandler informationspligt omkring cookies.

"Ideen med cookie-loven er ikke dårlig, og IT- og Telestyrelsen har gjort et godt stykke arbejde med at rede trådene ud, for det udkast, som kommer fra EU, er noget makværk," siger Morten Helveg Petersen, direktør i FDIM.

Det begrunder han med, at teksten i direktivet er alt for uklar og ikke giver nogle konkrete værktøjer at arbejde med.

"Det er noget juks og dårligt håndværk. EU-systemet har sat branchen på en hård opgave ved at udsende noget, som vi efterfølgende skal bruge år og dag på at finde ud af, hvad intentionen har været. Kommissionen giver ingen retningslinjer, vi kan arbejde efter," siger han.

En cookie er en lille datafil, som web-sider gemmer på din computer for at de kan genkende computeren næste gang, du besøger websitet. Cookies giver dog også mulighed for at registrere de hjemmesider, du besøger for at målrette annoncer efter dine interesser.

Loven, der træder i kraft den 25. maj, siger, at man som indehaver af en web-side skal sikre sig samtykke fra de besøgende, før man placerer en cookie på de besøgendes computere.

Konkurrenceproblemer

Ved at definere så løse retningslinjer som EU ifølge FDIM-direktøren har gjort, kan der opstå konkurrenceforvridning mellem Europa og resten af verden.

"Min bekymring er, at der kommer forskellige cookie-regler i de forskellige EU-lande. Det vil gøre det besværligt for brugerne og derved give internet-forretninger fra lande uden for EU en konkurrencefordel," siger Morten Helveg Petersen.

"Der er ingen sammenhæng mellem skåltalerne i EU, hvor man snakker om større digitalisering og regler, hvor man pålægger branchen så vanskelige arbejdsvilkår."

Mine cookies

For at komme EU-initiativet i møde har FDIM oprettet et informations-site omkring cookies og privatlivspolitik.

Samtidig har foreningen oprettet en ordning, hvor medlemmerne skriver under på en tro og love-erklæring om, at de overholder god forretningsskik ud fra de retningslinjer FDIM har lavet.

"Herefter kan man få et piktogram, der kan placeres på websiden, således at brugerne kan føle sig trygge," siger Morten Helveg Petersen.

Han forventer dog en blød overgang i forbindelse med reglerne, der ellers skulle være trådt i kraft den 25. maj.

"IT- og Telestyrelsen har sagt, at de ikke vil uddele bøder fra den 25, men først når der er en god løsning på cookie-informationen," siger han.

Læs også: Det betyder den nye cookie-lov for dig

Overhold ikke cookie-loven - endnu

Blog: Lad dem, du stoler på, bestemme, hvilke småkager du skal spise




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere