Nu kan du spille de gamle bip-bip spil igen

Kan du huske de små bip-bip spil fra 1980'erne? Nu har du muligheden for at genopleve nogle af de gamle spil - denne gang på din pc...

Kan du huske de rullende olietønder? Kan du huske den arrige abe? Kan du huske, da du fik hi-score?

Donkey Kong var formentlig et af de mest populære bip-bip spil fra 1980'erne, og det har mange børnefingre med krampe på samvittigheden.

Set med nutidens øjne var bip-bip spillene håbløst ensformige, men dengang var de aldeles geniale, og der var mange spil at vælge imellem.

Nu har websiden pica-pic.com (nej, det er ikke så frækt, som det lyder) sat sig for at genskabe de gamle klassiske spil - denne gang på computeren.

Derfor har du mulighed for at spole tiden tilbage og genopleve nogle af de titler, som du har brugt timer i selskab med som blandt andre Disneys Mickey & Donald.

Her på redaktionen kan vi blandt andet huske at have spillet Octopus, som Nintendo skabte i 1981.

Det går ud på, at tre dykkere, som sidder i båd, skal bevæge sig ned under vandet til en skattekiste, der bevogtes af en gigantisk blæksprutte. Hvis dykkerne rammes af blækspruttens fangarme, dør de. Gameplayet er ekstremt simpelt, og de kreative muligheder yderst begrænsede.

Der findes masser af spil på pica-pic.com, men desværre mangler det helt store spil fra 1980'erne: Donkey Kong.

Til gengæld byder websiden på Donkey Kong Jr., der minder lidt om originalen. Der er 16 bip-bip spil i skrivende stund, og flere vil løbende komme til.

Du kan prøve spillene her.

Hvis du gerne vil have dine favoritspil mellem hænderne igen, kan du lægge vejen forbi eBay.co.uk. Der kan du finde mange af de originale spil - og ja, også det legendariske Donkey Kong. Du skal dog regne med at smide flere hundrede kroner, hvis du skal have fat i et af de sjældne eksemplarer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere