Artikel top billede

Foto: Lisa F. Young. (Foto: Lisa F. Young)

Offentlig mobil-database er knald i låget

Et forslag om at bygge en stor database over alle danskernes telefonnumre er dødfødt fra starten, mener dansk teleanalytiker. Læs her hvorfor.

Læs også:
Dit mobilnummer skal i stor offentlig database

"Det virker som et forslag fundet på af en mand, der er frustreret over at slå numre op på nettet."
 
Så kontant lyder kritikken fra teleanalytiker John Strand fra Strand Consult af et kommende forslag i Finansministeriets udspil til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som Computerworld har fået et lækket udkast til.
 
Forslaget går ud på at samle alle danskernes mobilnumre i ét stort, pålideligt register.
 
For borgerne vil det betyde, at de slipper for at oplyse og vedligeholde deres nummer mange forskellige steder. For private virksomheder og det offentlige kan sådan en database betyde et øget potentiale i "forskellige private og offentlige sms-services," hedder det i udkastet til digitaliseringsstrategien.
 
Svært at afskaffe anonymiteten
John Strand baserer sin kritik på Computerworlds gengivelse af forslaget, og han hæfter sig især ved, at mange danskeres numre - angiveligt over en million - ikke umiddelbart er tilgængelige.
 
"Alle teleselskaberne har jo data i form af telefonnumrene tilgængelige til salg til eksempelvis De Gule Sider og til Krak. Problemet er dog, at alle de danskere, der benytter selvbetjeningsløsninger hos Telmore og andre udbydere, ofte fravælger, at telefonnumret skal være offentligt tilgængeligt," siger John Strand.
 
Udover de danskere, der fravælger at have deres numre offentligt tilgængelige, er der samtidig over en million taletidskortkort, hvor ingen kender ejermanden, ude i det ganske land. 
 
"Jeg tror, det vil være enormt svært at få politisk accept til at afskaffe den form for anonymitet," forklarer John Strand.
 
Hvad skal de bruge dit nummer til?
Teleanalytikeren har ud fra Computerworlds oplysninger samtidig svært ved at se, hvordan numrene i én central database kan benyttes af offentlige eller private virksomheder.
 
"Private virksomheder kan ikke bare massesende sms'er til folk, så ender de med bøder for at sende spam," understreger John Strand. 
 
"Forslaget tager umiddelbart ikke højde for markedsføringsloven og for de folk, der ønsker at være anonyme. Det er en høj pris at betale for at finde folks telefonnumrene lidt nemmere," opsummerer John Strand sin kritik.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere