Artikel top billede

Dansk IT til direktørerne: Få så pungen op af lommen

Direktørerne sparer på videreuddannelse, og det er et stort problem for branchen, mener formanden for Dansk IT.

Når it-lederen skal spare på budgettet, er det medarbejdernes videreuddannelse, der skæres væk først. Det er en dårlig strategi, for det er netop udviklingen af virksomheden, vi skal leve af, mener Klaus Kvorning Hansen, formand for Dansk IT, som er en interesse organisation for it-professionelle, og direktør for Pensam.

"Vi har mærket på vores omsætning de sidste to år, at der ikke er samme efterspørgsel til vores kurser. Den udvikling mærker vores kolleger også," siger han.

Derfor mener han, at udviklingen allerede har konsekvenser for den danske it-branche.

"Jeg taler for branchen, når jeg siger, at vi sagtner bagud på vores kompetencer. Vi kommer til at få et uddannelsesmæssigt efterslæb, og det er meget uheldigt," siger han.

IT-branchen hårdt ramt

"Problemet rammer it-branchen hårdere, fordi det er en branche, hvor det går hurtigt. Medarbejderne skal have kendskab til nye muligheder, hvis virksomheden skal udvikles, og hvis vi skal være konkurrencedygtige. Desuden bidrager it positivt til udviklingen i Danmark," siger Klaus Kvorning Hansen.

På trods af at Dansk IT kommunikerer, at det er et forkert tidspunkt at spare, har de ikke oplevet en ændring, og det er der en simpel forklaring på.

"It-chefer holder igen med at tilbyde efteruddannelse, fordi det ikke har en negativ effekt på virksomheden, men det er et meget dumt sted at spare", siger han.

Hele branchens problem

Tendensen har konsekvenser for hele branchen, og derfor er det vigtigt, at alle forholder sig til problemet.

"Det er ikke den enkelte virksomheds problem. Det, der spares i den ene virksomhed, skal betales i en anden, når en ny medarbejder ikke har kompetencerne i orden," siger Klaus Kvorning Hansen.

Derfor har han et klart budskab til lederne.

"Vi skal have direktørerne til at forstå, at de skal have læderet op af lommen. Efteruddannelse er et område, hvor alle tal viser, at det betaler sig at investere," siger han.

På trods af at efterspørgslen på videreuddannelse er faldet, ser Klaus Kvorning Hansen optimistisk på fremtiden.

"Jeg tror, vi vil se en forbedring, for det kan ikke blive ved sådan her," siger han.

Læs også:
Sådan ryger du til tops som it-leder

Direktør: Dette kan vi bruge fremtidens it-leder til




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere