Artikel top billede

Sådan pepper du din ESDH-løsning op

Se hvordan du får driften af ESDH til at flyde mere gnidningsfrit, og øger muligheden for at høste flere effektiviseringsgevinster. Læs fire råd fra ny masterafhandling her.

En ny masterafhandling om vejen mod mere succesfulde ESDH-løsninger har set dagens lys.

Den konkluderer, at det er nødvendigt at danne en stærk og bred driftsenhed, der skal løfte de mange ESDH-opgaver, når selve implementeringen af projektet er afsluttet.

"Generelt finder løbende forbedringer af implementerede ESDH-løsninger ikke sted i tilstrækkelig grad", fortæller forfatteren bag, Marlene Thøgersen, der til daglig er ESDH-forretningskonsulent i CIBER Danmark.

Problemet er, at når implementeringsgruppen først har klippet navlestrengen til ESDH-projektet ved idriftsættelse, så har løsningen det med reelt at tabe pusten, som tiden går.

"Uden løbende forbedringer vil løsningen i takt med de løbende ændringer i organisationsstrukturen, arbejdsgange, myndighedskrav, nye brugerønsker med videre, understøtte organisationens ESDH-behov i ringere og ringere grad", siger hun.

Superbrugere har ikke tid

Det går ofte galt, fordi det normalt er superbrugerne eller journalenheden, der ofte med meget lidt tid og på ad hoc-basis reelt skal stå for den løbende udvikling af ESDH-løsningen.

I hvert fald hvis man ikke opretter en tilstrækkelig stærk og bred driftsenhed med kompetencer, der rækker udover de klassiske superbruger- og journalkompetencer.

For opgaver tilknyttet en kørende ESDH-løsning, er der nok af.

De klassiske opgaver er blandt andet vedligeholdelse af journalplan, sagsregistrering, postregistrering, sikkerhed, masserettelser, registrering af systemfejl, systemopdateringer, udarbejdelse af undervisningsmateriale, undervisning og kommunikation til brugerne.

Dertil kommer også tidskrævende opgaver som løbende sparring med brugerne, ledelsen, forretningsansvarlige, proceskonsulenter i organisationen og leverandøren, der er nødvendige for at kunne gennemføre forbedringer, der understøtter forretningen effektivt, forklarer Marlene Thøgersen.

Hun forsvarede afhandlingen i begyndelsen af i år.

Læs hendes fire gode råd på næste side.

De fire gode råd

1.
Synliggør potentialet af ESDH som "business enabler" og få ESDH på ledelsens dagsorden.  

2.
Etabler en bred og stærkt ESDH-driftsorganisation, der har tilstrækkelige organisatoriske såvel som tekniske driftsmæssige, procesmæssige, strategiske, beslutningsmæssige og kommunikative kompetencer til at varetage løbende forbedringer af løsningen.

3.
Udpeg mindst én forbedringsansvarlig, der sammen med den øvrige ESDH-driftsorganisation er ansvarlig for løbende at optimere de ESDH-understøttede forretningsprocesser på tværs af fagkontorer og linjeledere, og som er ansvarlig for implementering, forankring og gevinstrealisering af eksisterende og nye tiltag.

4.
Involver hele organisationen i forbedringsarbejdet.

Kilde: Masterafhandlingen "Kontinuerlig forbedring af ESDH".  
Download hele afhandlingen her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere