Artikel top billede

Direktør: Dette kan vi bruge fremtidens it-leder til

Direktør Jane Eis Larsen giver sit bud på fremtidens it-leder.

Jane Eis Larsen endte i it-branchen ved en tilfældighed, efter at hun blev cand.jur. fra Aarhus Universitet i 1989.
 
"Mit første job var i Kommunikationsministeriet, hvor jeg udarbejdede medielovgivning. Der blev jeg viklet ind i it-problemstillinger," forklarer hun.
 
Derefter gik det stærkt, og siden det har hun arbejdet som kontorchef i IT- og Forskningsministeriet, EU-koordinator på teleområdet, og siden 2000 har hun været ansat i brancheforeningen IT-Branchen. I dag er hun direktør for Forretningsnetværk og Medlemsservice.
 
Lederen skal kombinere viden
Jane Eis Larsen har stor erfaring fra it-branchen, og derfor ved hun, hvad den nye it-leder skal kunne.
 
"Den nye it-leder kombinerer viden. Mange it-virksomheder er skarpe på det tekniske og effektivisering, men i dag er det vigtigt at have styr på kundesiden," siger hun. 

Derfor skal lederen have forståelse for organisationen og markedet.

"Virksomheden kan ikke spare sig til vækst. Der skal man have nye kunder, og derfor skal lederen være i kontakt med markedet. Desuden lever vi i en global verden, og det skal man tænke sit produkt ind i," siger hun.
 
De nye udfordringer gør, at it-lederen skal forstå markedet, men it-fagligheden er stadig et vigtigt grundlag.
 
"Du skal vide noget om it. Det er ikke nødvendigvis at kunne programmere, men du skal kunne forstå it som et værktøj og produkt. Derfor er it-kompetencer bestemt relevante," siger hun.

Fordoblede medlemstal med ny viden

I 2004 valgte Jane Eis Larsen at videreuddanne sig indenfor ledelse, og i juni 2006 færdiggjorde hun sin eMBA på DTU med titlen Master in Management of Technology.

Da hun tog sin MBA, havde hun samme job i IT-Branchen som nu, og hun erfarede hurtigt, at de nye kompetencer kunne omsættes til praksis.
 
"Jeg udviklede en strategi, der fordoblede vores medlemstal. Det lykkedes ved at give medlemmerne mere værdi ved at gøre vores ydelser målrettede og skarpere," forklarer hun.
 
Hun mener, at det er en stor fordel, at hun har været på arbejdsmarkedet, inden hun startede på uddannelsen.
 
"Det har været berigende at opleve, hvordan praktisk erfaring gør, at jeg kan bruge min viden på en helt anden måde. Jeg kan koble det til virkeligheden, og jeg bliver mere opmærksom på, hvordan det kan anvendes," siger hun.
 
Erfaring som inspiration
Under sin videreuddannelse oplevede Jane Eis Larsen, hvordan de andre studerendes erfaring bidrog til hendes kompetenceudvikling.
 
"Det er et stort element på studiet at alle har erfaring. Det betyder meget, når vi bearbejder det stof vi lærer, og det inspirerer til at anvende det," siger hun.
 
Du kan deltage i konkurrencen om et scholarship til eMBA-programmet, MMT (Master in Management of Technology), på DTU til en værdi af 250.000 kroner, ved at klikke her.

Læs også:
Så meget klogere er Danmarks bedste it-leder blevet

Sådan ryger du til tops som it-leder

Konkurrence: Vind et it-stipendium til 250.000 kroner

Rækker din viden til cloud og mobile computing?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren