Gratis webtjeneste gør dig til verdens bedste festarrangør

Med Billetto kan du oprette gratis hjemmesider til dine private arrangementer, hvor gæster kan købe billetter via dankort. Se her, hvordan du klarer den opgave med få museklik.

Hvis du har købt billetter til koncerten med dit yndlingsband eller din skakklubs årsudflugt inden for det seneste stykke tid, er du måske allerede stødt på webtjenesten Billetto uden at have bemærket det.

Den gratis billettjeneste fra 2009, der giver dig mulighed for at oprette eventsider og sælge billetter med overblik over alle detaljer, bliver nemlig også brugt af flere større arrangører.

Det illustrerer meget godt mulighederne i Billetto, som kan være et fedt instrument i afviklingen af for eksempel en nytårsaften.

Den kan også være nyttig, hvis du er frivillig  i en forening eller aktiv i andre sammenhænge, hvor du har fået ansvaret for at banke noget festivitas eller en udflugt sammen og har brug for overblik, et professionelt look og en nem måde at invitere folk på.

Online-betaling via dankort

Det tager ikke meget længere tid at oprette sig som bruger, end det gør at stave til PC World, og herfra er det faktisk ret ligetil.

Under din profil indtaster du dine kontooplysninger, så gæster til betalingsarrangementer kan betale dig med dankort. Billetto anvender Nets (tidligere PBS) til at håndtere betalingen af billetter, så dine finansielle oplysninger er i sikkerhed.

Tre trin fører dig nu igennem skabelsen af din eventside, som du også kan rette i senere hen. Du kan se processen i højre side af artiklen.

Herefter har du flere muligheder for at sende invitationer ud. Under "Mine events" på din profil kan du vælge "Inviter gæster" ud for dit event. Du kan enten bruge Facebook eller e-mail.

Du kan også sprede nyheden om begivenheden på andre måder. Da dit event har sin helt egen URL, kan du selv vælge, hvordan du vil gøre folk opmærksomme på den.

Du kan løbende følge med i antallet af tilmeldte, indbetalinger og printe gæstelisten på din profil.

Automatisk tilbagebetaling

Du kan ikke slette en allerede oprettet begivenhed, men derimod aflyse den. Da alle billetkøbere har indtastet deres e-mail ved køb, får de en meddelelse om aflysning, og gæster der har købt billet, vil få deres penge refunderet.

Som arrangør slipper du for at betale for at bruge Billetto. Det koster heller ikke noget for gæster, når billetterne er gratis.

Billetto tager dog et gebyr på fem kroner for billetter, der koster op til 150 kroner. Herefter stiger det til syv kroner, og sidste trin er 10 kroner.

Gebyret kan inkluderes i billetprisen eller tillægges.

Du kan selv afprøve tjenesten lige her.

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere