Artikel top billede

Nu er Apple verdens fjerdestørste pc-leverandør

Tæller man iPad med, er Apple nu blandt de fire største leverandører af personlige computere på verdensplan, viser tal fra Canalys.

Computerworld News Service: Ifølge analysefirmaet Canalys var Apple i årets første kvartal verdens fjerdestørste pc-leverandør, hvis man tæller tablet-pc'er med i opgørelsen over de globale pc-leverancer.

De globale pc-leverancer inklusiv tablet-pc'er løber i årets første kvartal samlet set op i 88,6 millioner.

Det er en en stigning fra 82,8 millioner i første kvartal sidste år, da tablet-pc'erne ikke var lige så udbredte.

Leverancerne af tablet-pc'er alene løber op i 6,4 millioner, hvoraf Apple står for en andel på 74 procent med sin iPad.

Tallene fra Canalys er forskellige fra Gartner og IDC, som ikke inkluderer tablet-pc'er i deres opgørelser af de globale pc-leverancer.

Gartner og IDC oplyste tidligere på måneden, at pc-leverancerne faldt i årets første kvartal delvist på grund af økonomisk usikkerhed og en stigende interesse i tablet-pc'er.

Pc-leverancerne faldt ifølge IDC med 3,2 procent i første kvartal i forhold til samme periode sidste år, mens de ifølge Gartner faldt med 1,1 procent.

IDC foretager sin egen undersøgelse, der tager højde for leverancerne af tablet-pc'er og e-bogslæsere.

Ligner anvendelse af 'rigtige' pc'er

Canalys inkluderer tablet-pc'er i sin opgørelse af de globale pc-leverancer, da en forbrugerspørgeundersøgelse udført af firmaet for nylig viste, "at den aktuelle anvendelse af tablet-pc'er nærmere ligner anvendelsen af pc'er end anvendelsen af medieafspillere eller e-bogslæsere."

Canalys fandt i sin undersøgelse frem til, at tablet-pc'er bliver brugt til almene computer-aktiviteter såsom webbrowsing, e-mail, sociale netværk og medieforbrug.

Apples dominans vil fortsætte i andet kvartal med iPad 2, som begyndte at blive leveret i sidste måned, men de nye tablet-pc'er, der er på vej fra Acer, Asus, LG og Research In Motion, kan vise sig at hæve konkurrenceniveauet, vurderer Canalys.

Leverancerne af Apples klient-pc'er steg i første kvartal med 187,9 procent til samlet set 8,45 millioner og en global markedsandel på 9,5 procent.

Fremgangen hos Apple er sket på bekostning af andre computerleverandører, der har fået en sen start i markedet for tablet-pc'er.

Hewlett-Packard har fastholdt sin position som verdens største pc-leverandør med en markedsandel på 16,6 procent udgjort af 14,7 millioner leverede pc'er i første kvartal, hvilket dog er en nedgang på 5,8 procent i forhold til samme periode sidste år. Acer er andenstørst med 11,3 millioner leverede pc'er, hvilket er en nedgang på 6,5 procent og udgør en markedsandel på 12,8 procent. Dell er tredjestørst med en stigning på 2,8 procent til 10 millioner leverede pc'er.

I tidligere undersøgelser er både IDC og Gartner kommet frem til, at Apples iPad er delvist ansvarlig for nedgangen i pc-leverancerne.

"Med lanceringen af iPad 2 i februar valgte endnu flere forbrugere enten at købe alternative enheder eller undlod simpelthen at købe pc'er. Vi er ved at undersøge sandsynligheden for, om denne tendens vil have en langsigtet effekt på pc-markedet," forklarer Mikako Kitagawa, der er ledende analytiker hos Gartner, i en pressemeddelelse tidligere på måneden.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere