Artikel top billede

CSC og Prosa i stort skænderi om fyret tillidsmand

CSC har fyret en tillidsrepræsentant, fordi han udeblev fra arbejdet og derefter meldte sig syg. Men ifølge Prosa passede han sit hverv som tillidsrepræsentant.

Læs også:
Nok er nok: CSC fyrer strejkende medarbejdere

Ekspert: Fyringer af CSC-ansatte er helt efter bogen

CSC-ansatte nedlægger arbejdet i vrede

En af de tre ansatte som CSC mandag aften fyrede, var tillidsmand for den gruppe medarbejdere, som i onsdags nedlagde arbejdet hos firmaet overenskomststridigt.
 
Det bekræfter Lene Christensen, der er direktør i CSC og leder af firmaets forhandlingsudvalg i konflikten med fagforbundet Prosa.
 
"Én ud af de tre, hvor ansættelsesforholdet hos CSC er ophørt, er tillidsrepræsentant i Prosa. Vedkommende påbegyndte sammen med en række andre Prosa-ansatte en overenskomststridig arbejdsstandsning," skriver Lene Christensen i en e-mail.
 
Deltog i strejke
Hun fortæller, at tillidsrepræsentanten er fyret, fordi han sammen med sine kolleger udeblev fra arbejdet hos CSC, efter at have fået et skriftligt påbud om at møde op, efter at både Arbejdsretten FTF, Prosa og CSC havde kaldt arbejdsnedlæggelsen overenskomststridig.  
 
"På trods af dette udebliver tillidsrepræsentanten fra arbejde sammen med de øvrige PROSA-ansatte, og vi anser det dermed dokumenteret, at han er en del af afdelingens koordinerede adfærd," siger Lene Christensen.
 
Var syg
Hos Prosa har næstformand Hanne Lykke Jespersen i en pressemeddelelse på Prosas hjemmeside fordømt fyringen af tillidsmand, som hun fortæller, var sygemeldt allerede inden arbejds-nedlæggelsen begyndte.
 
Det er ifølge Hanne Lykke Jespersen i strid med overenskomsten, og derfor vil fagforbundet nu rejse en arbejdsretssag mod CSC-ledelsen.
 
"Tillidsrepræsentanten er sygemeldt og har ikke deltaget i aktionen på noget tidspunkt. Det er helt hen i vejret og fuldstændigt uden grund," siger Hanne Lykke Jespersen til Computerworld.
 
Blev væk fra arbejde
Men hos CSC har man en anden opfattelse af den sag, fortæller Lene Christensen i en udtalelse:
 
"Det er ikke korrekt, at den afskedige tillidsrepræsentant har været syg siden det hele begyndte," siger hun.
 
Hun fortæller, at den fyrede tillidsrepræsentant valgte at sygemelde sig fredag, efter at han sammen med kollegerne at være udeblevet siden arbejdsnedlæggelsens start onsdag den 13. april.   
 
"Blandt den gruppe, der har nedlagt arbejdet, har der været ansat to tillidsrepræsentanter. Den ene valgte at sygemelde sig netop med virkning fra det tidspunkt, hvor hans kollegaer etablerede den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse. Vedkommende er fortsat ansat," siger hun.  
 
"Den anden tillidsrepræsentant udeblev som de øvrige med virkning fra arbejdsnedlæggelsen, men valgte herefter i forlængelse af de meddelte pålæg om at genoptage arbejdet at sygemelde sig fredag den 15. april. Det er den sidstnævnte person, ansættelsen nu er bragt til ophør for," siger Lene Christensen.
 
Passede tillidshverv
Hos Prosa siger Hanne Lykke, at den fyrede tillidsmand passede sit tillidsmandsarbejde torsdag, hvor han var til møder. Men hun medgiver, at han først meldte sig syg fredag.
 
"Det er rigtigt. Men det er ikke rigtigt, at han ikke var på arbejde torsdag. Han passede sit tillidsmandshverv. Og der er altså en del at lave for en tillidsmand, når folk går hjem. Han forsøger at få dem i arbejde,"  siger Hanne Lykke Jespersen.

Læs også:
Nok er nok: CSC fyrer strejkende medarbejdere

Ekspert: Fyringer af CSC-ansatte er helt efter bogen

CSC-ansatte nedlægger arbejdet i vrede




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere