Artikel top billede

Telia er hårdt presset: Mister massevis af kunder

Færre kunder og lavere salg. Telia er hårdt presset.

En intens krig udspiller sig i øjeblikket på det danske mobilmarked.
 
Især lavprisselskabet Onfone har været med til at trykke priserne ned, og det gør ondt på konkurrenterne, der er tvunget til at sænke priserne. Dermed bliver der trukket værdi ud af mobilmarkedet.
 
Telia er et af de selskaber, som der har været hårdest ramt.
 
Tirsdag udsendte TeliaSonera-koncernen sit regnskab for årets første kvartal, og det viser igen tegn på et faldende salg i Danmark. Således faldt omsætningen i Danmark med syv procent sammenlignet med samme periode et år tidligere.
 
Det er blandt andet færre kunder, der bidrager til det faldende salg, men også en faldende omsætning per kunde trækker ned, trods Telia-kunderne taler mere i telefon.
 
I årets første kvartal omsatte Telias danske mobilforretning for 1,16 milliard kroner.
 
Der er flere nøgletal, som er skyld i faldet. Antallet af kunder faldt i perioden, og selvom kunderne talte mere i årets første kvartal i forhold til et år tidligere, så faldt omsætningen per kunde.

TeliaSonera skriver i regnskabet, at der er "hård konkurrence fra mindre operatører".

Driftsresultatet, EBITDA, i årets første tre måneder endte på 168 millioner kroner. Dermed faldt mobilforretningens overskudsgrad på det danske marked fra 16,9 procent til 14,4. Overskudsgraden bliver målt på, hvor stor en andel driftsresultatet udgør af salget.

Telia rundede kvartalet af med 1,43 million mobilkunder mod 1,49 million et år tidligere. Et fald på fire procent.
 
Fyrede topchefen
Udviklingen for Telia i Danmark medførte i januar, at TeliaSonera-koncernens mobiltopchef, Håkan Dahlström, valgte at fyre Jesper Brøckner som administrerende direktør i Danmark.
I stedet udpegede han Call Me-direktør Søren Abildgaard som ny dansk Telia-chef.
 
Trods de tabte mobilkunder kan Telia i tirsdagens kvartalsregnskab glæde sig over fremgang i antallet af bredbåndskunder, der nu tæller 73.000.

Især er det bemærkelsesværdigt, at selskabets tv-kunder via bredbånd blev fordoblet til 10.000 i forhold til sidste kvartal 2010.
 
Trods fremgang i kundetallet falder omsætningen også i bredbåndsforretningen, og det samme gør overskuddet.

Læs nøgletallene fra Telias regnskab her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere