Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen. (Foto: Povl D. Rasmussen)

Nokia kæmper for at holde dødsdømte Symbian i live

Nokia satser på Windows Phone 7 som sin nye platform, men indtil selskabet er klar med nye Windows-telefoner, skal mobilproducenten kæmpe for at holde Symbian-platformen i live.

Efter længere tids kritik og faldende markedsandele traf Nokia-topchef Stephen Elop i februar sit livs mest kontroversielle beslutning: Nokia siger farvel til Symbian som selskabets primære platform til smartphones.

I stedet går den finske koncern over til Windows Phone 7. Men den første Windows-telefon fra Nokia kommer tidligst sidst på året.

Indtil da skal verdens største mobilproducent holde Symbian i live, til trods for at selskabet rent faktisk har udstedt en dødsdom over platformen. En svær øvelse, som Nokia ikke har håndteret alt for heldigt, mener aktieanalytiker Robert Jakobsen fra Jyske Bank.

"Det havde været en fordel, at Nokia ventede med at melde ud, at selskabet vil lukke Symbian ned og stoppe udviklingen," siger analytikeren.

Det gjorde Nokia imidlertid ikke, og nu står selskabet med en række nuværende og kommende smartphones, der indeholder et styresystem, som kører på lånt tid. Nokia har selv meldt ud, at overgangen til Windows Phone 7 er en proces over to år, og i mellemtiden bliver koncernen nødt til at holde gang i salget af Symbian-telefonerne for at fastholde sine markedsandele. Spørgsmålet er dog, om det er muligt.

Taber kunder

Robert Jakobsen tror ikke på, at Nokia kan fastholde alle sine kunder i den øverste del af smartphone-markedet, hvor finnerne konkurrerer med producenter som Apple, HTC og Samsung.

"Men det er usikkert, hvor hårdt Nokia bliver påvirket," siger han.

Morten Imsgard, der er aktieanalytiker i Sydbank, er spændt på, hvordan salgstallene de kommende måneder udvikler sig, efter at Nokia har gjort det klart, at Symbian bliver skrottet.

"I USA har Nokia slet ikke kunnet få fat, og sådan en melding som denne er med til at give Symbian dødsstødet i USA," fortæller Morten Imsgard.

Android passerer Symbian

Symbian har i lang tid været den mest anvendte platform til smartphones, men det er nu kun et spørgsmål om tid, før Googles Android vipper Symbian af pinden.

Androids succes hænger ikke mindst sammen med styresystemets fremmarch i toppen af smartphone-markedet, hvor især HTC har trukket et tungt læs for Android. Det er i det segment, Nokia har haft svært ved at få fat, men det kan vise sig at være en fordel for selskabet, vurderer de to analytikere.

"Hovedparten af salget af Symbian-smartphones er i den lave ende af markedet, og her er det mit indtryk, at forbrugerne ikke følger så nøje med i platformdiskussionen som i den høje ende af markedet," siger Robert Jakobsen

Morten Imsgard påpeger, at en telefon har en levetid på op til to år, og hvis Nokia fortsætter med at opdatere Symbian så langt ud i fremtiden, vil det være nok for mange af forbrugerne.

"Man skal ikke undervurdere, at mange af Nokias kunder er ret loyale i forhold til brandet, og mange af dem er heller ikke teknologiske first movers. De er ikke så bekymrede for det her," siger Morten Imsgard.

I stedet ser han, at det største problem for Nokia ligger gemt i Symbians økosystem. Dropper udviklerne at udvikle til Symbian, vil interessen for platformen også falde.

"Nokia skal kæmpe en kamp for at overbevise udviklerne om, at det kan betale sig at lave applikationer, fordi der fortsat er en stor kundebase," siger han.

Nokia begik fejl

På et møde for analytikere i februar præsenterede Stephen Elop sin nye plan for Nokia. Her fremviste Nokia blandt andet en slide, der viste, at udviklingsomkostningerne til Symbian bliver skåret voldsomt ned.

Det har ifølge Robert Jakobsen været med til at presse Nokia-aktien, da en smartphone uden kommende software-opdateringer kan være svær at sælge til forbrugerne. Siden hen har selskabet glattet lidt ud og meddelt, at der en rum tid endnu kommer opdateringer til Symbian.

"Det indikerer, at selskabet har begået en kommunikationsfejl," siger Robert Jakobsen.

Morten Imsgard mener ligeledes, at Nokia har forsøgt at bløde op efter den første hårde melding om Symbians skæbne. Og det er også helt nødvendigt for Nokia at fortsætte med at udsende nye Symbian-mobiler samt opdateringer til dem, vurderer analytikeren.

"Det er den helt rigtige strategi, og den er også nem, fordi selskabet har haft så meget klar i pipeline'n til nye Symbian-lanceringer," forklarer Morten Imsgard.

Nokia har ikke sat en dato på, hvornår Symbian bliver lagt endeligt i graven, ligesom der heller ikke er sat dato på den første Windows Phone 7-mobil.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

06. november 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

12. november 2024 | Læs mere


Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

13. november 2024 | Læs mere