Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen. (Foto: Povl D. Rasmussen)

HTC overhaler Nokia i mobilkrig

Den taiwanske mobilproducent HTC er nu mere værd end Nokia.

Den taiwanske mobilproducent HTC er de sidste to år buldret frem med Android-mobiler.
 
I den samme periode er Nokias markedsandele faldet og faldet. Det er i markedet for dyre smartphones, at finnerne har tabt terræn.
 
Det er en udvikling, som aktiemarkedet nu illustrerer. Efter HTC-aktien steg mere end fem procent onsdag, stod det torsdag klart, at HTC nu er mere værd end Nokia, skriver Financial Times.

Således er HTC nu 176 milliarder kroner værd, mens Nokia er 174 milliarder kroner værd.

Dermed klemmer HTC sig ind som verdens tredjestørste mobilproducent målt på værdi af selskabets aktier efter Apple og Samsung.

Her er det dog værd at bemærke, at HTC næsten udelukkende er en smartphone-producent, mens de to andre firmaer har en bredere portefølje af produkter.
 
Financial Times skriver, at Apple og HTC er de eneste mobilproducent-aktier, der er steget i år. Alene i år er HTC's aktie steget med en tredjedel, mens Nokia i den samme periode er faldet med en femtedel.
 
Nokia på retur
HTC kunne i januar præsentere et årsresultat for 2010, hvor selskabet øgede salget med 90 procent i forhold til 2009. Den taiwanske producent sendte sidste år 25 millioner smartphones på gaden.
 
Fremgangen hos HTC skete i et år, hvor også mobilstyresystemet Android buldrede frem, og det var især en Android-mobil som HTC Desire, der trak salget for den asiatiske mobilproducent.

Netop Android ser ifølge salgstal ud til at overhale Nokias platform Symbian som verdens mest udbredte mobilsystem i 2011.
 
Nokia har indtil videre gennemlevet et hektisk 2011, hvor selskabet har besluttet at skrotte sin egen smartphone-platform til fordel for Windows Phone 7.

Trods problemerne er Nokia fortsat verdens største producent af mobiltelefoner målt på antallet af solgte enheder. Men den finske koncern har haft svært ved at danse med i den dyreste ende af smartphone-markedet, hvor selskaber som Apple, HTC og Samsung huserer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere