Artikel top billede

It-selskab erkender og beklager porto-regnefejl

It-selskabet Basware erkender at have begået en fejl i beregningerne af konsekvenserne af Post Danmarks portostigninger.

Læs også: Posten raser over it-firmas angreb på portoen

Det bliver alligevel ikke 466 millioner kroner dyrere for danske virksomheder, at Post Danmark per 1. april har hævet portopriserne.

Det bliver kun godt 80 millioner kroner dyrere - og det gør det nok heller ikke.

Forvirret?

Jo tak, for i it-virksomheden Baswares oprindelige beregning har virksomheden forudsat, at alle fakturaer sendes ud i C4-kuverter. Det gør de nok ikke, men lad gå.

Til gengæld har Basware i sin beregning ladet portoprisen for et C4-brev op 50 gram stige fra 6,50 kroner til 16 kroner.

Og det gør prisen ikke.

Et C4-brev op til 50 gram bliver 1,50 kroner dyrere at sende, hvis man bruger frimærker. Benytter man frankeringsmaskine stiger prisen med en krone. Og benytter man sig af fortrykte PP-kuverter, Porto Payé, som mange virksomheder faktisk gør, stiger prisen slet ikke.

For de, der bruger frimærker, stiger prisen på et C4-brev på op til 50 gram fra 6,50 kroner til otte kroner.

For den private bruger bliver det altså dyrere at sende en C4-kuvert op til 50 gram, men for mange virksomheder vil prisen være den samme.

Eller ligefrem mindre, hvis virksomheden vælger at sende C4-brevet som B-post, der har leveringstid på to til tre dage.

Man folder da breve

Forudsætter man i stedet, at virksomhederne sender deres fakturaer som standardbreve op til 50 gram, som mange rent faktisk gør, stiger prisen halvanden krone for breve, der frankeres i en frankeringsmaskine, til 6,50 kroner, og en enkelt krone for virksomheder, der benytter PP-løsningen, til 6,00 kroner.

Som Post Danmarks markedsudviklingschef, Claus Madsen, siger:

"C4? De regner med, at virksomhederne ikke folder papiret? Vores kunder har foldet fakturaer siden 2003, da vi indførte formattaksering, hvor prisen steg, hvis papiret ikke blev foldet. Jeg kan love dig, at papirerne bliver foldet."

Den private forbruger må punge ud med otte kroner for et sådant brev, der indtil 31. marts i år kostede 5,50 kroner.

Basware, der har læst forkert i Post Danmarks nye portopriser, er ikke stolte af situationen.

"I vores beregning af hvad portostigningen kommer til at koste de store virksomheder i Danmark, har vi taget udgangspunkt i, at en faktura sendes i en C4-kuvert, og at brevet vejede mere end 50 gram. Post Danmark har gjort os opmærksom på, at disse breve vejer under 50 gram, og at vi derfor har benyttet den forkerte portotakst. Med den nye portotakst på 8 kroner i stedet for 6,50 kroner bliver ekstraregningen heldigvis under 80 millioner kroner, og ikke 466 millioner kroner - altså knap så stor, som vi regnede med. Vi skal derfor beklage fejlberegningen overfor læserne og Post Danmark," lyder det fra Basware.

Et par millioner sparet

Uanset regnefejl og portostigninger- og nedsættelser er mange virksomheder dog tilfredse med at spare penge med elektroniske faktuarer.

I eksemplet med medlemsforeningen i værktøjsbranchen Topco, anslår administrerende direktør Finn Larsen, at Topco sparer mellem 200.000 og 300.000 kroner alene i porto og papir ved at have forladt de manuelle fakturaer.

Topco har investerede mellem 600.000 og 700.000 kroner i at udvikle deres faktureringsystem, der for længst er tjent hjem.

Når han tæller alle sine medlemsforretninger med, sparer de tilsammen mellem 1,5 og 2 millioner kroner på porto alene.

"Man kan da godt forstå, at Posten har det svært. For vi er jo ikke de eneste, der gør det her," siger Finn Larsen.

Læs selv mere om Post Danmarks portostigninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere