Artikel top billede

Dine Facebook-venner er farlige

Du har sikkerheds-paraderne nede, når du færdes på de sociale netværk blandt dine digitale venner, og det bliver udnyttet af net-kriminelle. Se hvordan.

De net-kriminelle benytter i stadig stigende grad angrebsteknikker via de sociale netværk.

Ifølge Symantec Internet Security Threat Report 2010, der netop er offentliggjort, er en af de foretrukne fup-metoder at skaffe sig adgang til eksempelvis en Facebook-konto og derfra poste et link til en ondsindet webside, der spreder malware til din maskine.

En anden vej gennem sikkerhedsnettet er ved at skrive applikationer til Facebook eller oprette fup-grupper på verdens største online-community.

Det gøres eksempelvis ved at oprette en fanside. Når en bruger så er blevet lokket til at melde sig til (sammen med tusindvis af andre), har personen bag fansiden direkte adgang til at slå ondsindede beskeder op på alle brugernes profilsider.

Med andre ord: Der kan sendes spam uden noget filter til folk, der stoler på afsenderen.

Fra en Facebook-applikation kan svindleren ligledes skabe direkte adgang til alle de oplysninger og det indhold, du har på din Facebook-profil.

Ifølge Symantec er de sociale netværk blevet en meget effektiv angrebsplatform, da vi føler os trygge, fordi vi tilsyneladende er blandt venner, hvilket vi ikke nødvendigvis er.
"De cyberkriminelle har for længst fået øjnene op for de store mængder af værdifulde data, som gemmer sig på vores private sociale konti og smartphones, ikke mindst den mangel på kritisk sans, som brugerne udviser på disse platforme," siger Peter Schjøtt, sikkerhedsekspert i Symantec om resultaterne.

Gør-det-selv-angreb

En anden sikkerhedstendens i rapporten er, at gør-det-selv-værktøjer eller 'toolkits' er i stigning. 

Det betyder, at man kan købe sig til den nødvendige angrebsplatform. Man behøver således ikke være ekspert for at udøve net-kriminalitet.

I rapporten skriver Symantec, at hovedparten af de ondsindede links til websider med malware, er lavet ved hjælp af de såkaldte attack toolkits.

Angrebspakkerne gør det muligt for de cyberkriminelle at gennemføre forskellige "færdiglavede" angreb rettet mod bestemte typer af ofre, hvilket samtidig gør det let at automatisere.

Mobilen er offer

Når vi går på sociale netværk som Twitter og Facebook, sker det ofte via vores smartphone.

Samtidig downloader vi flere og flere applikationer, men dermed øger vi også risikoen for at installere ondsindede applikationer, som kan misbruges i forhold til sensitive transaktioner, som vi foretager på vores smartphones, skriver Symantec.

"Den hyppigst anvendte ondsindede kode målrettet mobile enheder er Trojan Horse-programmer, som ofte ser helt legitime ud, men som kan tømme vores bankkonti på få sekunder," lyder advarslen fra Symantec.

Firmaet har analyseret sig frem til, at der er sket en stigning i antallet af sårbarheder til mobile operativsystemer fra 115 i 2009 til 163 i 2010.

Tallet virker dog knap så skræmmende, når det ses i sammenhæng med det samlede antal sårbarheder i 2010. Det var 6.253.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer