Artikel top billede

It-kaos hos Mærsk giver betalingsproblemer

Maersk Line har i månedsvis haft problemer med at betale sine regninger til tiden. Problemerne skyldes udrulningen af et nyt SAP-system.

Det A.P. Møller-Mærsk-ejede containerrederi Maersk Line har siden årsskiftet haft problemer med at betale sine it-leverandører til tiden. 

Computerworld er kommet i besiddelse af en mail sendt til leverandørerne fra Maersk Line IT. Af mailen fremgår det, at problemerne skyldes et skift til en ny SAP-platform. 

Ligeledes opfordres leverandørerne til at finde en kontaktperson, der en gang om ugen skal informere Maersk Line IT om, hvor mange penge Maersk Line IT skylder leverandøreren.

Indholdet af mailen er blevet bekræftet over for it-sitet Version2 af Martin Clausen, der er chef for den juridiske afdeling i Maersk Line.

"Status er, at cirka 14 procent af fakturaerne fra første kvartal ikke er betalt. Problemet er procentuelt set særligt stort for vores it-leverandører, og derfor er e-mailen rettet specielt til dem," udtaler Martin Clausen til Version2.

Skyldes data-koks

Han fortæller ligeledes, at problemerne opstod i forbindelse med skift af selskabets bank. Det har stillet nye krav til, hvilke stamdata der skal være tilgængelige for systemet.

"Vi må være ærlige at sige, at vi ikke har forberedt os godt nok og indset, hvad de ændrede krav til stamdata ville betyde. Vi har vidst, at opgaven var der, men har ikke været gode nok til at se, hvad kravene var til data," siger Martin Clausen.

Han forventer, at containerrederiets værste problemer vil være ovre inden månedens udgang.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere