Artikel top billede

Sådan skaber Intel sikkerhed i skyen med McAfee

Intel vil bruge elementer fra McAfee-opkøbet til at udbyde cloud-sikkerhed, der skal beskytte det voksende antal mobile enheder, som er truet af malware og cyberangreb.

Computerworld News Service: Intel vil tilbyde sikkerhedsprodukter gennem software og services og senere via hardware med et stærkt fokus på cloud-sikkerhed, fortæller Renee James, som er senior vice president og general manager ved Intels Software og Services-gruppe.

Mobile enheder som tablet-pc'er og smartphones er i stigende grad sårbare over for malware og cyberangreb, siger Renee James.

Intel vil tænke sikkerhedshåndteringen ind i hardware, og gøre det muligt for de mobile enheder at kommunikere med cloud-baserede konsoller i realtime og på den måde tackle malware, autentificere brugere og verificere IP (internet protokol)-adresser eller hjemmesider, forklarer Renee James.

"På langt sigt vil sikkerheden komme til at udgøre en differentierende faktor for mobile enheder," siger Renee James og tilføjer, at cloud-delen er det vigtigste. Det kan man ikke bare lige skabe fra den ene dag til den anden.

Sidste år annoncerede Intel, at virksomheden ville købe McAfee for 45 milliarder kroner - et skridt der overraskede mange analytikere på grund af den tilsyneladende mangel på synergi.

Men Intel fortalte, at virksomheden regnede med at bringe sikkerhed ind i en række produkter som for eksempel den energieffektive Atom chip, som bliver brugt i bærbare computere, og med tiden også i smartphones og tablet-pc'er.

McAfee-opkøbet blev gennemført for godt to uger siden.

McAfee tilbyder allerede mobil- og cloud-baserede sikkerhedsprodukter. Inden opkøbet tilbød virksomheden desuden håndtering og sikkerhed til Intels indlejrede styresystem Wind River.

Intel ser sikkerhed som den tredje søjle i virksomhedens tilbud, udover strømeffektivitet og connectivity. Virksomheden udbyder allerede i dag visse chip-baserede elementer til forbedring af sikkerheden i pc'er, som for eksempel VT, der er en hardwarebaseret teknologi til sikring og håndtering af virtualiserede miljøer.

Med tiden vil Intel udvikle funktioner på silicium, der skal muliggøre specialiseret software og services og for at bringe mere sikkerhed til en lang række enheder, forklarer Renee James.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere