Artikel top billede

Apple afviser Microsoft-forsøg på at åbne "App Store"

En varemærkesag mellem Apple og Microsoft kører på tredje år, efter Microsoft har forsøgt at stikke en juridisk kæp i hjulet på Apples ønsker om at eje begrebet "App Store".

It-giganterne Apple og Microsoft har et historisk godt tag i totterne på hinanden, og nu tager konkurrenterne en ny omgang i bokseringen.
 
Denne gang drejer det sig om retten til at bruge frasen "App Store" til salg af applikationer over nettet, skriver Cnet
 
Allerede i 2008 forsøgte Apple at registrere "App Store" som varemærke, efter selskabet lancerede sin iPhone App Store.
 
Microsoft hævdede dog for nyligt, at "App Store" var for almindeligt til at kunne registreres som et varemærke, og det ville udelukke konkurrenterne (herunder Microsoft) fra at beskrive deres egne applikationsforretninger.
 
Microsoft bør vide bedre 
I går anmodede Apple så de amerikanske patentmyndigheder om at se bort fra Microsofts klage, og Apple benyttede et af Microsofts mest kendte brands til at understrege sin pointe.
 
"Efter selv at have oplevet årtiers udfordringer med hensyn til generiskhed for det såkaldte Windows-varemærke, bør Microsoft være klar over, at fokus i evalueringen af generiskhed handler om varemærket som helhed og kræver en faktuel vurdering af, hvad det betyder for størstedelen af den relevante kundekreds," lyder det fra Apples jurister til patentmyndighederne.
 
"Alligevel kan Microsoft ikke se skoven for bare træer, fordi selskabet ikke baserer sin anmodning på en omfattende evaluering af, hvordan den relevante kundekreds forstår begrebet App Store som en helhed," fortsætter skudsmålet fra Apples jurister til patentmyndighederne.
 
Ingen skal frygte Apple
Microsoft har dog ikke tænkt sig at kaste håndklædet i ringen og vil fortsætte med prøve at få "App Store"-frasen vristet ud af hænderne på Apple.
 
It-giganten fra Redmond fremhæver blandt andet i sin argumentation, at udtrykket er blevet så almindeligt, at selv Apple-boss, Steve Jobs, tidligere har brugt udtrykket "App Store" til at kritisere andre selskabers forsøg på applikationssalg.
 
"Vi er fortsat sikre i vores sag og mener, at udtrykket "App Store" fortsat bør være til rådighed for alle uden frygt for repressalier fra Apple," fortæller en Microsoft-talsmand til Cnet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren