Artikel top billede

CSC-ansatte skændes: Skal vi ned i løn eller ej?

De CSC-ansatte er langt fra enige om Prosas offensive kurs i CSC-konflikten. "Vi skal ned i løn," mener nogle, mens andre mener, at CSC har et ledelsesproblem.

Læs også:
Lockoutede CSC-medarbejdere: Det er gidseltagning.

Derfor er CSC-konflikten en nedtur for alle parter.

De ansatte i CSC er langt fra enige om kursen i den tilspidsede konflikt mellem CSC og 120 ansatte, der som medlemmer af it-fagforbundet Prosa er blevet lockoutet af virksomheden.

Sagens kerne er, at CSC mener, at produktiviteten er for lav. Derfor vil selskabet have indført en række ændringer, hvilket fagforbundet ikke vil gå med til.

Men billedet er langt fra entydigt, viser de mange indlæg, som både ansatte i CSC og andre i it-branchen har postet om sagen.

Vi må være realistiske

I Prosas eget forum skriver 'Mogens', at CSC-medarbejderne må være realistiske og villige til at give afkald på deres goder, når nu "vilkårene i CSC er markant bedre end markedet," skriver han.

Den holdning deler 'Ex-CSC'er'. Han mener, at CSC bliver nødt til at sætte en del af de ansatte ned i løn, hvis de vil overleve på det danske marked.

"Men de har også behov for at overveje konceptet 'work smarter' i stedet for 'work harder'. CSC er en dinosaur," mener han.

Han langer samtidig ud efter både ledelsen og Prosa.

"I min tid i CSC oplevede jeg, at hverken CSC (ledelsen) eller Prosa (tillidsmænd og deres bagland) på nogen måde udviste fleksibilitet, sund fornuft eller realitetssans," skriver han.

Den holdning deler 'Dit navn'. Han mener, at de nuværende ansættelsesforhold er "helt ude i hampen".

"Stemningen er søvndyssende og alt andet end dynamisk. Vi skal ned i løn og af med den tryghedsaftale, så vi kan konkurrere og tiltrække ny forretning. Det vil naturligvis betyde farvel til nogle kollegaer, men det er det, der skal til, hvis virksomheden skal overleve," skriver han.

Dårlig til forretning

I den helt anden grøft er 'Jakob'. Han mener ikke, at vilkårene i CSC er for gode, men derimod, at vilkårene på andre it-arbejdspladser er for dårlige.

En CSC-medarbejder, der kalder sig 'Endnu en CSC'er' skriver, at han udmærket er klar over, at der skal ske noget i CSC, hvis selskabet skal kunne klare sig i fremtiden.

"Nogle forringelser må/vil jeg selvfølgelig acceptere for at bevare arbejdet og arbejdspladsen," skriver han.

Til gengæld undrer han sig over, at CSC taber penge, selvom omkostningerne på bestemte opgaver efter hans mening da må have været kendt, da kontrakterne blev indgået.

"Men der tabes alligevel penge på alle kontrakter...??" skriver han.

Læs også:
Lockoutede CSC-medarbejdere: Det er gidseltagning.

Derfor er CSC-konflikten en nedtur for alle parter.

CSC-boss efter lockout: Jeg har masser af tid.

Forhandlinger kiksede: 120 CSC-ansatte sendt hjem.

CSC-boss håber på forlig få dage før mulig konflikt.

CSC-ansatte opruster til konflikt.

CSC-mand: Katastrofalt, at man ikke kan komme af med folk

Den dyre bænk

CSC er ikke mindst utilfreds med den såkaldte tryghedsaftale, som gør det vanskeligt og dyrt at fyre de ansatte. Resultatet er, at man, i stedet for at fyre folk, placerer dem på bænken - altså i en inaktiv rolle, hvor de skal sidde passive, indtil de selv finder nye udfordringer.

"Jeg syntes, det er katastrofalt, at der sidder omkring 130 medarbejdere på bænken, som man ikke kan komme af med. Man kan ikke drive en forretning på at være en opbevaringsinstitution," skriver 'en anden csc medarbejder'.

Det er 'En anden Prosa SAS'er' ikke enig med ham i. Han mener, at CSC arbejder på at komme helt af med de faglige organisationer.

Store princippet på spil

Han mener, at de 130 mand på bænken vil blive fyret straks efter, at tryghedsordningen er blevet afskaffet.

"Flere opgaver offshores til Indien - og flere på bænken - nå nej - nu kan de jo bare fyres. Prøv at se lidt længere end jeres egen næsetip - så vil I se at der er langt større principper på spil i denne kamp," skriver han.

Den holdning er 'Per' dog ikke enig i.

"Tænk også lige over, at det kan være, at det er de 130 mand, som trækker hele virksomheden ned," skriver han.

Et andet Prosa-medlem, der kalder sig 'Et PROSA medlem (ej CSC)', er ganske klar i mælet:

"Det er stadig CSC, der ejer firmaet og jer, der er arbejdstagere. Tag det arbejde, som I får tilbudt og se så at få det bedste ud af situationen. Hvad vil PROSA/CSC's medlemmer helst se? 10 procent mindre på kontoen hver måned eller udmelding om at CSC lukker?" skriver han.

I debatten peger 'Your/'re next' på, at CSC har et ledelsesproblem. Selskabet har da også skiftet dansk topchef en del gange, hvilket ifølge debattøren skaber uro og uklarhed om retningen.

"Hvad med lidt ledelse, hvad er strategien, hvad er idégrundlaget, hvor er styringen incl. krisestyringen som der er brug for nu. [..]. Prøv i øvrigt at checke medearbejdertilfredsundersøgelserne. De nulstiller vist skalaen og det er et ledelsesansvar, så der peger en finger frem og fire tilbage," skriver han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere