Artikel top billede

Googles Android giver Nokias Symbian tæsk

Ny rapport viser, at der bliver solgt flere smartphones med Googles Android-styresystem end med Nokias Symbian.

Nokia har i de senere år haft svært ved at matche vækstraterne hos Apples iPhone og Googles Android.

Specielt Android sprinter i øjeblikket af sted og finder vej til stadig flere nye smartphones.

Helt nye tal fra analysefirmaet Canalys viser, at salget af Android-baserede smartphones i fjerde kvartal 2010 faktisk oversteg salget af Symbian-smartphones.

"Antallet af solgte Android-baserede smartphones nåede 32,9 millioner, mens enheder med Nokias Symbian-platform fulgte efter med 31 millioner på verdensplan," skriver Canalys.

Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at der kun er tale om et enkelt kvartals tørre tæsk til Nokias Symbian.

Symbian skrumper

Ser man på de generelle markedsandele, ligger finnerne stadig på en førsteplads, selvom man ikke kommer uden om, at forspringet skrumper ind i disse år.

Eksempelvis vurderede Gartner i 2009, at Androids markedsandel lå på blot 3,5 procent, mens Symbian-platformen stod for 44,6 procent.

I tredje kvartal 2010 var Nokias andel faldet til 36,6 procent, mens Android var vokset til 25,5 procent.

I det hele taget var fjerde kvartal positivt set med mobil-briller. Salget af smartphones steg med hele 89 procent i forhold til samme periode året før, konkluderer Canalys med den seneste rapport.

Nokia offentliggjorde i sidste uge årsregnskab for 2010. Mens både top- og bundlinje var bedre end ventet, var flere analytikere noget skuffede over antallet af solgte telefoner, der hænger noget i bremsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer