Test: 3G-microrouter er kandidat til årets smarteste produkt

2010 er knapt begyndt, men vores test af Huawei E5 viser, at der er tale om et af årets smarteste produkter. Vi har en anmeldelse klar af microrouteren, der er udstyret med batteri, WiFi og 3G.

Test: 3G-microrouter er kandidat til årets smarteste produkt

Siden 3 som den første teleudbyder lancerede sit 3G-datanetværk har et 3G-modem været undertegnedes faste følgesvend i tasken.

For nok er der indbygget 3G-modem i mange moderne bærbare, men det lille runde 3G-modem er fleksibelt og kan nemt kobles til nærmeste computer uden internet.

Et traditionelt 3G-modems største problem er imidlertid, at det er umuligt eller svært at dele forbindelsen.

Godt nok findes der løsninger, men de kræver enten en separat router med USB-stik (se vores test her) eller en stor selvstændig router med SIM-slot (se vores test her).

3G + WiFi = smart

Det er her den lille smarte microrouter fra Huawei med det mundrette navn E5832, også kendt som E5, kommer ind. For i en enhed - som er samme størrelse som et normalt 3G-modem til USB - har Huawei formået at presse både et 3G-modem, en router med WiFi og et batteri ind.

Det betyder, at så længe du er inden for 3G-netværkets rækkevidde, kan du blot tage det 90 gram tunge E5832 op af lommen, tænde det, koble på modemmets trådløse netværk (802.11b/g) og derefter bare surfe af sted.

Det betyder, at ikke alene din bærbare computer kan nyde godt af internetadgangen, men også din smartphone, din netradio, dit Eye-Fi kort til kameraet, eller hvad du ellers har medbragt af enheder, som kan bruge trådløse netværk.

E5832 i test

Huawei, som også producerer de fleste af de normale 3G-modem i brug herhjemme, påstår, at E5832 har strøm nok til over fire timers drift, og det det skal nok passe - med forbehold for hvor stærkt signalet er, om du har tænkt dig at downloade filer uafbrudt i flere timer eller andre ting, der dræner batteriet hurtigere.

Vores E5832 kom ulåst men med indstillinger til Telenor.

Vi kunne dog nemt sætte det ulåste modem op til et SIM-kort fra 3 i stedet.

Og mens vi var ved at polle, så kunne vi ikke lade være med at besøge routerens IP-adresse (192.168.1.1), hvor du kan indstille funktioner for det trådløse netværk, sætte firewalls op, opsætte det til andre 3G-netværk og en række de funktioner, som du normalt finder i en WiFi-router.

Der kan dog maksimalt være fem personer eller enheder koblet til E5832 ad gangen.

Indstillingerne kan du derfor lave i browseren, og mens der er software med på modemmet, så er det ikke strengt nødvendigt at anvende denne, så længe du ikke skal bruge E5832 som et traditionelt USB-modem. De nødvendige koder til at komme ind på softwaren, finder du i øvrigt under batteriet

Kan bruges som normalt modem

Sætter du mini-routeren i din maskine via USB-kortet, får du adgang til den software, som der følger med modemmet/routeren.

Den skal du bruge, hvis du anvender modemmet som et traditionelt modem uden batteri og router.

Desværre fulgte der ikke en manual med på vores udgave, så vi var på herrens mark, når det kom til at fortolke ikoner og knapperne på siden. Med lidt Googling fandt vi en løsning, men vi håber, at forbrugere vil få en lidt mere pædagogisk løsning foræret.

En test af hastigheden er selvfølgelig begrænset af, hvilket abonnement du har valgt hos din 3G-udbyder, og hvor mange der pt. anvender 3G-netværket på den nærmeste mast.

Men vi vovede det ene øje med bredbåndsmåleren fra it-borger.dk og fik resultater, der matcher vores normale 3G-modems ved brug på redaktionen i Valby, det vil sige omkring 2,8 Mbit/s. Højeste teoretiske hastighed for E5832 er 7,2 Mbit/s.

Huawei har indtil videre lavet aftaler med 3, Telenor og Telia omkring salg af E5832. Prisen er endnu ikke kendt, men vil afhænge af abonnementsformen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere