Artikel top billede

Rygte: Apple arbejder på lynhurtig chip til iPhone 5

Apple er gået i gang med udviklingen af en ny superchip til næste generation af iPad og iPhone. Se her, hvad chippen angiveligt kommer til at indeholde.

Apple er i fuld gang med at udvikle en ny version af A4-processoren til den kommende iPhone 5.

Sådan lyder rygterne fra Taiwan, hvor Apple får samlet langt de fleste af sine apparater.

Ifølge rygterne, der kommer fra den taiwanske produktionsbranche, har Apple været i kontakt med en række komponent-producenter i Taiwan for at drøfte udviklingen af en ny A4-chip.

Det er planen, at den nye chip skal bruges til de næste generationer af både iPhone og iPad.

Så dagens lys i januar

A4-chippen blev introduceret i januar 2010, da Apple sendte iPad på gaden. Siden er chippen blevet anvendt i iPhone 4, fjerde generation af iPod Touch og i anden generation af Apple TV.

A4 er baseret på ARM's arkitektur og bygges af Samsung. Den er baseret på det såkaldte System-on-Chip princip, hvor alle kompontenter er integreret i et enkelt kredsløb.

Problemet for A4 er imidlertid, at den har en clockhastighed på 1 Ghz, og det kan meget vel være for lidt til de krav, der stilles til anden generation af iPadden.

Ifølge brancherygterne arbejdes der med ideer om at udstyre den nye chip med dual-PowerVR SGX 543 grafik-kort. I dag er iPadden udstyret med PowerVR SGX 535.

Denne opgradering vil sætte skub på opløsningen af både grafik og video.

Ifølge brancherygterne overvejer Apple at kalde den nye processor for A8.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere