Artikel top billede

Dansk it-projekt til 18 milliarder kører på skinner i år

I de næste 10 år skal BaneDanmark have udskiftet hele signalsystemet i det danske jernbanenet i et af danmarkshistoriens største it-projekter. Læs her, hvordan det kommer til at foregå.

Storebæltsbroagtigt.

Sådan karakteriserer programdirektør Morten Søndergaard fra BaneDanmark statens total-udskiftning af det danske jernbane-signalsystem på 3.200 kilometer jernbanestrækning inklusiv S-banen.

Hele molevitten har været undervejs i fem år og forventes at stå helt færdigt i 2021, hvor det ifølge BaneDanmark vil være det største af sin art i Europa.

It kommer til at spille en afgørende rolle i signal-projektet. 

"It er hele centralnervesystemet i udskiftningen, og et gæt er, at omkring 35 procent af pengene går til special-software og -hardware fra leverandørerne," fortæller Morten Søndergaard, der - eksklusiv statsreserverne - har et budget på 18 milliarder kroner til rådighed.

Sådan skal pengene bruges

12 af de 18 milliarder kroner går til aksetællere, sporskiftedrev, kabler, special-software og -hardware på selve strækningerne og i kontrolcentre samt ombordsudrulning indbygget i lokomotivernes førehuse, så de danske tog ikke brager ind i hinanden.

Derudover skal al grejet desuden bruges, så kontrolcentrene kan styre tog og indhente informationer om forsinkelser og forhindringer meget mere præcis end i dag, når det hele kører trådløst direkte fra skinner til kontrolcenter og til systemer i de danske lokomotiver.

De resterende fire til seks milliarder kroner skal blandt andet bruges på projektledelse, sikkerhedsgodkendelser og efteruddannelse af landets omkring 2.500 lokomotivførere og 500 trafikledere.

Mindre sexet end en metro

"Danskerne vil først og fremmest kunne mærke udskiftningen ved, at der vil være færre forsinkelser, og der vil være mere præcise informationer, når der opstår forsinkelser," forklarer Morten Søndergaard fra BaneDanmark.

Han tilføjer, at med udskiftningen af signal-teknologien vil de gamle rød/grønne signaler og relæ-anlæg med teknologi helt tilbage fra 1950'erne også forsvinde fra stationerne.

Ellers sker der ikke det store set med passagernes øjne.

"Naturligvis er det lidt mere sexet, når man betaler store milliard-beløb og får en ny metro. Men dette er et udskiftningsprojekt, og hvis man vil have en national jernbane, så må man også betale, når de gamle teknologier er fuldstændig udslidte og ikke kan mere," lyder det fra Morten Søndergaard.

I den forbindelse koster udvidelsen på Københavns Metro med Cityringens 17 nye metro-stationer med planlagt færdiggørelse i 2018 eksempelvis 21,3 milliarder kroner - en anelse mindre end signalprojektets budget inklusiv statsreserverne.  

Opdelt i øst og vest

Det store beløb med et offentligt it-projekt og udskiftningen af hele landets signalsystem får dog ikke Morten Søndergaard til at ryste på hånden.

Han fortæller, at projektet allerede har været undervejs i fem år med minutiøs planlægning, analyser, forundersøgelser og prækvalifikation af leverandørerne, der nu er nede på seks styk.

De seks signalsystem-leverandører skal kæmpe om to ensartede kontrakter i signal-udskiftningen til ERTMS-standarden (European Rail Traffic Management System) i en for Østdanmark og en kontrakt til det nye signalsystem en vest for Storebælt.

I tilgift vil der være en kontrakt på ombord-udrulningen af kunstig intelligens i togene.

Den fjerde store kontrakt er en totaludskiftning af S-banens signalsystem. Her bliver det nye system bygget på CBTC-standarden (Communication Based Train Control).

Ingen kan sætte sig på hele landet

Samlet set udvælger BaneDanmark minimum to og maksimum fire leverandører, hvoraf ingen kan vinde både Øst- og Vestdanmarks fjernbanekontrakter.

"Vi har opdelt det på den måde, fordi det vil være en alt for stor opgave for en enkelt leverandører at være ansvarlig for signal-udskiftningen både øst og vest for Storebælt," forklarer Morten Søndergaard.

Kontrakterne for S-banen bliver derefter skrevet under til sommer, mens den endelige udvælgelse og underskrivning af kontrakterne for resten af landet sker omkring julen 2011.

S-banestrækningen mellem Jægersborg og Hillerød bliver den første i landet, som får udskiftet signalsystemet. Strækningen i Nordsjælland vil derefter fungere som erfaringsgrundlag, når udskiftningen bliver rullet ud i resten af S-banen.

Signalsystemerne på S-banen forventes at være udskiftet i 2020, mens fjernbanen vil være færdigudskiftet i 2021.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere