Artikel top billede

It-kontrakter for milliarder risikerer tvangsopsigelse

Et hav af it-kontrakter indgået under SKI's nu opsagte rammeaftaler risikerer en krank skæbne. Juridisk efterspil venter.

En lang række it-kontrakter indgået under SKI's rammeaftaler risikerer at skulle tvangsopsiges, vurderer eksperter.

Professor i udbudsret Michael Steinicke fra Aarhus Universitet siger:

"Der er indgået konkrete kontrakter for milliarder af kroner på de 16 rammeaftaler hos SKI, der er blevet opsagt. Mange af dem risikerer i sidste ende at skulle opsiges," siger han.

Professoren påpeger, at det er juridisk ubestridt, at indgåede udbud er myndighedens ansvar, der ikke kan gemme sig bag SKI's brølere.

Men fordi sagen simpelthen er så stor, så vil man måske se, at Klagenævn for Udbud ser en anelse mildere på nogle af de ulovlige kontrakter, vurderer professoren.

"Det vil jo skabe stor uro, hvis så mange kontrakter skulle opsiges. Så der kan man forestille sig, at et overordnet, alment hensyn vil spille ind," siger han.

Erstatningssager på vej

Professoren er omvendt ikke i tvivl om, at vi vil se flere erstatningssager mod myndigheder, som har indgået kontrakter under SKI.

"Konkurrenter til ordremodtageren kan jo se, at SKI-aftalerne er lovstridige, hvorfor flere helt sikkert vil afprøve gyldigheden af de konkrete kontrakter og måske afkræve erstatning," siger professoren.

I den forstand er SKI blevet en stor hovedpine for de myndigheder, der tænkte på SKI som en let vej til indkøb.

"I forvejen har mange myndigheder sikkert haft bøvl med SKI, men nu er det blevet lidt af en hovedpine," siger Michael Steinicke.

Muligt krav mod SKI

Advokat og ekspert i udbudsret Peter Lund Meyer fra advokatfirmaet Publicure er enig med Michael Steinicke.

"Da SKI's rammeaftaler ikke er lovlige, så har man et problem med de kontrakter, der er indgået under rammeaftalerne. Og jeg er helt enig i, at det er myndighedens objektive ansvar, at deres udbudsforpligtelsers overholdes," siger han.

Han  forventer i øvrigt, at kommuner og andre myndigheder i sidste ende vil kunne rette krav mod SKI, såfremt de løber ind i store problemer med ulovlige kontrakter.

På sammen måde kan der blive travlt på en anden front i det juridiske arbejdsværelse i sagen.

Firmaer, der måtte have tabt penge på at have lavet materiale til SKI-udbud, vil også kunne kræve erstatning (ved Klagenævnet for Udbud inden for klagefristerne eller ved domstolene, red.), vurderer advokaten.

Læs også: Disse 200 it-virksomheder rammes af SKI-kaos




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere