Artikel top billede

Apple beskyldes for brud på dansk ophavsret

Apple har ændret i en række titler på sange, der kan købes i musikbutikken iTunes. Det er ikke blot censur, men en krænkelse af kunstnerens ophavsret, mener både Koda og Freemuse.

Apple har haft censurkosten ude på de danske hylder i firmaets populære musikbutik iTunes. Det er blandt andet gået udover Thomas Helmig, hvis album Stupid Man nu hedder S****d Man. Det skriver DR.

Også Rasmus Nøhrs sange 'Hash eller gas' og 'Ibens klit' har fået samme behandling. Og det er for galt, mener Ole Reitov, projektleder i Freemuse, den internationale organisation for musik og ytringsfrihed.

"Udover at det er censur, så overtræder det også kunstnerens ophavsret. De har ikke lov til at ændre i titlen, det må de ikke bare," siger Ole Reitov til DR.

Han bakkes op af Jakob Hüttel, der er juridisk konsulent hos Koda, som er tekstforfatternes og komponisternes rettighedsorganisation. Titlen på et nummer kan nemlig sagtens være et værk i sig selv, og så gælder kunstnernes ophavsret, med mindre pladeselskaberne har en særlig aftale med iTunes.

Pladeselskaber kender ikke til aftale

Hos Sony Music, der blandt andet har udgivet Thomas Helmigs musik, kender selskabets digital business director, Lasse Westi, dog ikke til nogen særlig aftale.

Pladeselskabet Target Records, der har udgivet soundtracket til julekalenderen H*A*S*H, der på iTunes hedder H**H, har heller ikke nogen særlig aftale med Steve Jobs og Co. Alligevel er promotion og labelmanager Thomas Grønkjær fra Target Records udmærket klar over, at det er vilkårene i Apples musikbutik.

"Vi kan jo vælge ikke at sælge via iTunes. Men det er klart, at de er så store, at de kan tillade sig det. Selvfølgelig er det irriterende," siger han til DR Kultur.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere