Test: Trådløs højttaler er smart, men overflødig

Med højttaleren Creative D200 kan du afspille musik trådløst fra mobilen og andre Bluetooth-enheder. Det er smart, men lyden er ikke fænomenal, og så har højttaleren også et andet problem. Vi har testet løs.

Test: Trådløs højttaler er smart, men overflødig

'Helt trådløs' står der på æsken. På både engelsk og fransk. Men det er løgn. For Creatives D200 bluetooth-højttaler er faktisk ikke helt trådløs.

Den kræver nemlig strøm fra en stikkontakt, før den virker.

Bortset fra at det altså ikke er helt rigtigt, det der står uden på æsken, så er den faktisk meget smart den lille bandit af en Blutooth-gadget.

Den kan nemlig afspille lyd i stereo ved hjælp af signaler fra din mobiltelefon, iPod eller anden musikafspiller, der kan finde ud af at transmittere stereolyd ved hjælp af Bluetooth og den såkaldte AD2P-standard. Og det gør den faktisk ret godt.

Lyden er OK

Lyden fra den lille højttalerenhed er ikke fremragende, men den er heller ikke dårlig. Den kan nok bedst sammenlignes med, hvad der svarer til lyden i et par udmærkede, men ikke  fremragende pc-højttalere, af den type du typisk har stående på skrivebordet.

Højttaleren kan uden problemer fylde en lille stue eller et arbejdsværelse med lyd, der ikke generer trommehinderne alt for meget.

Den er ikke en erstatning for et 'rigtigt' stereoanlæg, men i køkkenet, sommerhuset eller arbejdsværelset fungerer den helt fint.

Let at bruge

Den er også rigtig nem at sætte op. Det tog mindre end et minut, fra strømmen var tilsluttet, til musikken spillede trådløst fra vores mobiltelefon og ud af højttaleren.

Et enkelt tryk på en knap på højttaleren, og lidt fumlen med Bluetooth-indstillingerne på mobilen er alt, hvad der skal til.

Og når først telefonen er parret med højttaleren, behøver du ikke gøre andet end at trykke en enkelt gang på den samme knap, når du vil genoprette forbindelsen på et senere tidspunkt.

Ud over den omtalte knap findes der tre andre knapper på højttaleren. To, der skruer op og ned for lydstyrken, og en på bagsiden, der tænder og slukker for strømmen. Flere knapper er der ikke brug for.

Såfremt du ikke bor i et slot, er den trådløse rækkevidde glimrende. Vi havde i hvert fald ingen problemer ved de afstande, som vores fysiske test-rammer tillod. I løbet af de dage, vi testede højttaleren, oplevede vi kun korte udfald i lyden ganske få gange, hvilket er acceptabelt - men omvendt ville det først være rigtigt exceptionelt, hvis vi slet ikke oplevede udfald.

Hvad er meningen?

Selv om vi alt i alt synes, at D200 er en fin gadget til prisen, er vi lidt i tvivl om, hvorfor det egentlig er, at en trådløs højttaler er smart.

Til samme pris vil du kunne få et almindeligt højttalersæt med bedre lyd. Og selv om det er nemt at parre højttaleren med dine Bluetooth-dimser, er det alligevel nemmere at tilslutte et mini-jack stik (den mulighed har du faktisk også med D200). 

Fordelen ved at overføre lyd trådløst bliver desuden mindre, når højttaleren alligevel er bundet til en stikkontakt. En mulighed for at køre på batterier ville have trukket opad på den front. Det ville nemlig åbne op for en række mere spændende anvendelsesmåder. 

Det er selvfølgelig smart nok, at man kan sidde i sofaen og styre musikken, uden at det er nødvendigt at rejse sig op. Men den mulighed fik vi basalt set allerede, da fjernbetjeningen blev opfundet engang i forrige århundrede.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren