Artikel top billede

CIO 2011: Nye vækstmuligheder i øgede krav

Det er slut med at skære ned i it-afdelingen. Måske. For vækstmulighederne hænger sammen med skærpede krav til it-bemandingen.

Læs også: Årets CIO: Her er Danmarks fem bedste it-chefer

Computerworld News Service: It-cheferne kan nu endelig pakke de metaforiske knive, økser og save væk ingen efter mørke dage med budgetnedskæringer og fyringer.
 
En undersøgelse fra Forrester Research af 140 it-beslutningstagere konkluderer, at behovet for nedskæringer i it-afdelingen som følge af omkostningsreduktioner er faldet: 58 procent af de adspurgte svarede, at behovet for nedskæringer er blevet mindre.
 
"De fleste it-ledere har måttet stå for aggressive nedskæringer i løbet af de sidste par år og har allerede ekspertise i huset til at fortsætte dette," skriver Marc Cecere, der er analytiker hos Forrester, i en ny rapport: "What's driving Demand for Key IT Roles?" 
 
Skal levere varen
For både it-cheferne og it-afdelingerne gælder det nu om at levere varen.
 
Da de blev spurgt til, hvad der er den primære årsag til øget it-efterspørgsel i deres virksomhed, svarede respondenterne:

26 procent: forbedret eksekvering af produkter og services
22 procent: mere konsistente processer og services
20 procent: vækst i virksomheden
17 procent: bedre muligheder for processer og teknologier.
 
"Det kom ikke som en overraskelse, eftersom behovet for forbedringer i gennemførelsen af it-processer topper de fleste it-chefers prioriteringslister," skriver Marc Cecere. 

Påvirker nøglerolle 
Væksten i efterspørgslen efter eksekvering, konsistens og forretningsvækst vil komme til at påvirke flere nøgleroller i dagens it-afdelinger, ifølge Forresters rapport.  
 
Krav til eksekvering påvirker stillinger inden for porteføljehåndtering og projekthåndtering.

Respondenterne angiver "eksekvering" som primær årsag til væksten inden for stillinger i projekthåndtering (44 procent) og porteføljestyring (36 procent).

Marc Cecere skriver: "Forbedret gennemførelse ligger til grund for behovet for stærkere projektledere og en funktion inden for porteføljestyring, der effektivt kan uddelegere opgaver og lade dårlige forslag afgå ved døden."
 
* Behov for konsistens driver efterspørgslen efter stillinger inden for servicemanagement og procesdesign.
"En ud af tre respondenter fortalte, at den primære årsag til den øgede efterspørgsel efter folk i stillinger inden for servicemanagement og procesdesign er behovet for mere konsistente processer og services."

"For at bygge mere konsistente processer, så er det nødvendigt med mennesker, som forstår, hvordan tjenester bliver skabt, sourcet og udført, ligesom der er brug for specialister, som kan designe de processer, der gør den slags services mulige."
 
* Forretningsvækst øger behovet for stillinger inden for kundehåndtering.
Marc Cecere bemærker, at væksten i forretningen har givet et stærkt øget behov for folk til at tage sig af kundehåndtering blandt respondenterne (36 procent). Herefter fulgte strategi/planlægnings- og data-eksperter hos omkring en fjerdedel.

"For at understøtte væksten i forretningen er der behov for mennesker, som specialiserer sig i håndtering af forholdet mellem forretningsledere," tilføjer han, "såvel som for mennesker med ekspertise inden for strategi, data og forretningsanalyser." 

Læs også: Årets CIO: Her er Danmarks fem bedste it-chefer

 
Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere