Artikel top billede

Sådan ser det ud, når Lync leveres som en cloud-tjeneste.

Sådan fungerer Microsofts Office 365 i skyen

Det ser lovende ud, men der er endnu ikke tale om et komplet cloud-produkt. Sådan lyder en af de første anmeldelser af Microsofts Office 365.

Da Microsoft i sidste måned annoncerede Office 365, der indeholder cloud-versioner af Office-pakken, SharePoint, Exchange og Lync, var det et klart angreb mod Googles Apps, der i Microsofts fravær har fået lov til at stjæle rampelyset for online-kontorløsninger.

Office 365 betyder, at man eksempelvis kan få Lync (den nye Office Communication-platform) leveret som en service over nettet.

Ideen er, at man betaler en månedlig abonnementspris og slipper for selv at skulle investere i servere og vedligeholdelse.


Sådan ser Lync Online ud.

Du kan læse mere om de forskellige modeller for dette i artiklen Cloud computing: Sådan fungerer det.

Microsoft selv mener sjovt nok ikke, at der kan herske nogen tvivl om, at Office 365 er Googles løsning overlegen, men spørgsmålet er, hvad brugerne vil mene, når de for alvor får mulighed for at prøve kræfter med produktet i starten af 2011?

Det siger de første anmeldelser

Et blik på de foreløbige anmeldelser af Office 365 giver en  indikation af kvaliteten i Office 365.

Cnet har publiceret en foreløbig anmeldelse, der konkluderer, at Office 365 ser lovende ud, men at online-løsningen endnu har et stykke vej, før den fungerer helt optimalt.

"...Office 365 er endnu ikke helt sprunget over til et sammenhængende sæt af alle Microsofts services, der er gået online og er bundet sammen på en måde, hvor du kan hoppe fra opgave til opgave mellem forskellige 365-komponenter," skriver Cnet blandt andet og forklarer:

"Der er stadig en utrolig afhængighed af softwaren i sig selv, som nok vil blive ændret hen ad vejen, men som i øjeblikket gør basale workflows som at skabe et dokument og få feedback fra team-medlemmer, til en hybrid oplevelse eller en, der involverer, at man skal jonglere med produkterne."

Konkret dækker den "hybride oplevelse" over, at brugerne, når de er logget på Office 365, kan benytte sig af webbaserede udgaver af Outlook og SharePoint, mens Lync-klienten og Office-pakken skal downloades og installeres lokalt, før man kan benytte de tilknyttede online-services som eksempelvis Office Web Apps.


SharePoint leveret som cloud-service i Office 365.

Da der er tale om en betaudgave af Office 365, skal anmeldelserne tages med et gran slat. Det gør Cnet da også selv opmærksom på.

"I mellemtiden er det værd at se på Office 365 som det, det er, hvilket er Microsoft, der fortsætter med at rykke nogle af de meget komplicerede stykker at dets Office-økosystem ud i skyen - en del af at gøre det lettere for små og store virksomheder at komme i gang."

Bloggeren Paul Thurrott, der jævnligt anmelder nye Microsoft-produkter, har også haft fingrene i Office 365. Han hæfter sig blandt andet ved administrator-mulighederne.

"Der er, selvfølgelig, masser af dokumentation, men også management-interfaces til brugere, sikkerhedsgrupper, domæner, de egentlige web-services (primært hosted Exchange og SharePoint) og til udrulning af Office."

Gode værktøjer - men er det nok?

Paul Thurrott vurderer, at de virksomheder, der satser på at migrere fra deres nuværende on-premise-løsning eller måske sætte et hybridt miljø op - i hvilke nogle ressourcer er hostede og andre lokale - vil kunne tage fat på arbejdet med det samme.

"... Office 365 inkluderer webbaserede migrerings-værktøjer direkte i dashboardet og tilbyder løsninger, der vil få dig flyttet væk fra dine nuværende Exchange 2003, 2007 eller 2010 servere, eller sågar Small Business Server 2003, 2008 eller 2011 ..." skriver han blandt andet.

Analysehuset IDC har tidligere over for Computerworld vurderet, at Microsoft har været tvunget til at komme på banen med det nye cloud-initiativ på grund af blandt andre Google, og at Office 365 umiddelbart er en defensiv satsning fra Microsofts side.

"Hvis Microsoft skulle være dristig, så ville Officepakken starte med at være gratis på nettet, og indtjeningen kunne i stedet sikres ved ekstra-tjenester og sideløbende services," forklarede Per Andersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere