Artikel top billede

EU vil have klarlagt cloud-udfordringerne

IBM Research i Haifa i Israel skal lede forskningen, som skal undersøge sikkerhed og dataportering.

Computerworld News Service: EU vil give godt 117 millioner kroner til et forskningsprojekt, der skal undersøge nye teknologier i forbindelse med cloud computing heriblandt data-mobiliteten og sikker adgangskontrol.

Projektet ved navn Vision Cloud (Virtualized Storage Services Foundation for the Future Internet) vil køre over tre år og ledes af IBM's forskningsteam i Haifa i Israel.

Andre deltagere inkluderer Siemens, SAP samt National Technical University of Athens og det internationalt orienterede Swedish Institute of Computer Science.

Projektet vil takle nogle af hovedproblemerne ved cloud-storage, oplyser Hillel Kolodner, der er forsker ved IBM Haifa og chefarkitekt for Vision Cloud. Et af de problemer handler om at tilføje metadata til et storage-objekt såsom en video.

Forskerne vil også udforske koncepter såsom beregningsmæssig storage, hvor et program - et såkaldt storelet - kan køre i et storage-system og eksempelvis ved hjælp af teknikker til talegenkendelse analysere en videos lydspor og udtrække en transskription af, hvad der bliver sagt i videoen.

Et skridt videre i samme retning ligger indholds-centrisk storage, hvor storage-systemet automatisk leverer en sådan transskription, når nogen forespørger en video, fortæller Kolodner.

Undersøger adgangs-kontrol

Projektet vil også undersøge andre avancerede funktioner til cloud-storage såsom fleksibel og sikker adgangskontrol.

En virksomhed ønsker eksempelvis at distribuere en video til deltagerne af en bestemt konference, men ønsker ikke at give disse mennesker adgang til virksomhedens øvrige netværk.

Projektet vil undersøge, hvordan en sådan video kan deles sikkert under sådanne vilkår samtidig med at være tilgængelig fra enhver form for enhed, fortæller Kolodner.

Det sidste fokusområde er data-mobilitet og -federation. Når en virksomhed skifter leverandør af data-services, er det vigtigt at kunne flytte sine data fra den ene til den anden leverandør uden vanskeligheder.

Som det er nu, er en virksomhed, der ønsker at flytte sine data, nødt til at downloade alle dataene til et lokalt lager og derefter uploade dem til den nye leverandør.

Vision Cloud-projektet sigter efter at udvikle et system, der eksempelvis gør det muligt for en virksomhed at lagre nye dokumenter hos den nye leverandør samtidig med at have adgang til de gamle data hos den gamle leverandør, indtil hele migrationen er overstået.

"Hele tiden, mens dette står på, vil virksomheden have adgang til alle sine data, nye som gamle," fortæller Kolodner.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere