Artikel top billede

Leder: Skru lige ned for 4G-charmen

Computerworld mener: Vi bør koncentrere os om at udbygge vores netværk, så vi kan udnytte mobilteknologien i den digitalisering, hvor vi hele tiden skal ligge i front for at sikre konkurrenceevnen.

<span lang="DA"><p dir="ltr">Så skal vi til det igen: Vi skal lege generationsleg med teleselskaberne.

Men alt er forandret, siden vi legede den leg sidst, og teleselskaberne skal passe på ikke at skabe et markedsføringsflop, der skader digitaliseringen i Danmark.

Kapløbet om at give hastigheden på mobilnetværkene et ordentligt los bagi med Long Term Evolution-teknologien - eller LTE - får i øjeblikket etiketten 4G - eller fjerde generation - når de gamle monopolselskaber skruer op for markedsføringscharmen. Telias administrerende direktør Jesper Brøckner kalder det et spil om ord.

Til Computerworld siger han, at med de nye frekvensbånd og den nye teknologi, er det en ny generation, vi tager hul på.

Over for ham står blandt andre teleanalytiker John Strand og siger, at de basestationer, som teleselskaberne lige nu sætter op, både kører GSM (2G), UMTS (3G) og altså LTE.

"Så bliver nettene mere intelligente, og i praksis kan man vælge, om man bruger den ene, den anden eller den tredje generation. Men det er ikke et nyt mobilnet, og det er ikke et nyt produkt."

John Strand argumenterer videre for, at det først vil være med LTE Advanced, at der er tale om en ny generation. Men bare glem den leg, for den er uigenkaldelig slut. 

Legen var god dengang, da staten i 2001 kunne sælge fire 3G-licenser for 3,8 milliarder kroner, og de nordiske giganter Nokia og Ericsson stadig var centrum i verden, når det handlede om både udvikling og anvendelse af mobilteknologi. Men den tid er forbi.

Centrum for mobilteknologi og anvendelse er rykket til Silicon Valley. For i de sidste 10 år har amerikanerne for alvor taget mobilteknologien til sig.

Det har flyttet fokus fra, hvad mobilteknologien kan levere til, hvad brugerne vil have teknologien til at levere. I centrum for den udvikling er naturligvis Apples iPhone og Googles Android.
De to produkter er nærmest dag for dag med til at udvide mobiltelefonens anvendelse fra tale og sms til brug af data, data og flere data i form af musik, video og de mange apps.

Med iPhone og Android har vi fået den mindste formfaktor til at arbejde med data - både i arbejdslivet og privat. 

Derfor er udbygningen af mobilnet­værkene med LTE-teknologien helt afgørende. Især fordi det vil betyde et kvantespring i upload-hastigheden og dermed forbedre muligheden for at uploade data.

Mobiltelefonen er den mindste mobile formfaktor, men både tablets og laptops skal have mobile højhastighedsforbindelser. På den måde får brugerne i fremtiden fuld effekt af cloud-baserede løsninger.

I lille Danmark skal vi koncentrere os om at få udbygget vores netværk, så vi kan udnytte mobilteknologien i den digitalisering af erhvervslivet og samfundet, hvor vi hele tiden skal ligge i front for at sikre konkurrenceevnen. 

Markedsføringsflop

I modsætning til i begyndelsen af dette årti er netværket ikke længere produktet. Teleselskaberne er muligvis også i fremtiden forhandlere af løsningerne til virksomheder og forbrugere.

Men lige nu er udbuddet af såkaldte dongler (den lille enhed, som sættes i en laptop for at etablere forbindelsen til det mobile netværk), der kan arbejde med LTE-teknologien, forsvindende lille. Og mobiltelefonerne eksisterer stort set ikke.

Så teleselskaberne bør skrue ned for 4G-charmen, så vi undgår et markedsføringsflop, der bare irriterer brugerne, bremser virksomhedernes investeringer i mobilteknologi og dermed digitaliseringen.

Teleselskaberne skal i stedet sørge for at få netværkene til reelt at virke sammen med både GSM, UMTS og HDSPA (turbo 3G) og rent faktisk dække overalt i de lovede områder.

Så skal brugene nok købe trafik til at understøtte deres digitale liv. Det vil Steve Jobs og kollegerne i Silicon Valley sørge for.

</span>




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere